Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

I STÆNDERNE 185 denne virkelig store Mand, hvis Kundskaber og Indsigt man saa ofte maa beundre. Men jeg beder at betænke, at Ørsted i denne Sag gaar ud fra dens retlige Tilstand, medens jeg gaar ud fra dens faktiske Til- stand«. Hans Optræden vakte forøvrigt en vis Opsigt. Bladet »Dagen« for den 5 Marts 1836 skriver bl. A., at Forfatteren er bekjendt som en brav og forstandig Mand samt duelig Haandværker og tilføjer saa, »men hvis de Smaastykker, der ere offentliggjorte under hans Navn, virkelig som de ere, komme fra hans Pen, og hvis han selv har samlet de Anord- ninger Haandværkerne angaaende, som findes i hans Skrift »Landsby- haandværkeren«, da maa vi tilstaa, at han tillige har en Dannelse og en Lovkundskab, som er höjst ualmindelig for en Mand i hans Stilling«. I »Landsbyhaandværkerens« Nr. 9 hævder J. A. Hansen som Svar her- paa bestemt, at Alt, hvad hans Navn staar under, er skrevet af ham personlig, og samtidig giver han »Dagens« Redaktør, kgl. Skuespiller Thomas Overskou, en ganske skarp Tilrettevisning, fordi han synes at sætte Datidens Haandværksstand altfor lavt bl. A. ved faderlig at formane baade den og ham til al være virksom, stræbe efter Duelighed, vise Ædruelighed, Fordragelighed og en fornuftig Bedømmelse af deres Stil- ling i Forhold til andre Statsborgere. Efter den første Stænderforsamling i Roskilde fulgte den første Stænder- forsamling i Viborg. Forskjellige Deputerede, Prokurator Erik Seidelin i Fredericia, Justitsraad Borgemester i Aarhus H. A. Fleischer, Proku- rator Ole Hostrii]) i Ribe og Kjøbmand Bertel Ludvigsen i Randers, mødte med Andragender fra en Række Lav i Kolding, Aarhus, Vejle, Ribe og Randers imod Landhaandværkerne, men Forsamlingen her neg- lede ligesom Forsamlingen i Roskilde at fremme dem1, og saaledes gik del ogsaa, da den blinde Oberst L. F. Brock, der havde været Prins Christians Adjudant i Norge, petitionerede om, at al Lavstvang maatte blive hævet og Haandværksnæringen maatte blive ordnet ved nye Love. Der blev ikke nedsat nogen Komite til Sagens videre Forhandling2. Men anderledes, da de jyske Stænder traadte sammen for anden Gang i 1838. Nu fremkom ikke alene Oberst Brock men ogsaa Etatsraad L. C. Brinck- Seidelin med Forslag til Haandværkerforholdenes Ordning, og nu naaede Sagen frem til en Komite, hvis Medlemmer blev Justitsraad C. Estrup 24