Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
I STÆNDERNE
Tobaksfabrikant Cand. jur. Th. Funder, Proprietær J. C. Nyholm, Herreds-
foged J. P. With og Landvæsenskommissær H. A. Wulff; nogen Haand-
værker sad ikke i Forsamlingen1.
Den af denne Komite afgivne Betænkning tog ikke sit Udgangspunkt
i, hvad der var gavnligt særligt for Haandværksstanden, den saa hen til,
hvad der gavnede Samfundet, og holdt da paa, at Landmændene maatte
have deres Haandværkere i Nærheden. At skulle søge dem i Kjøbstæ-
derne, hvor der tilmed bestod Lav, tjente kun til Fordyrelse. Det var
ikke Landhaandværkerne, der skabte Næringsløshed i Kjøbstæderne, men
den Overfyldning med Haandværkere, som Lavene medførte, Ophævelse
af Lavsvæsenet vilde sikkert skabe bedre og billigere Tilstande. Da man
imidlertid næppe kunde naa saa vidt strax, blev Komiteen staaende ved
at foreslaa, at Kjøbstadhaandværkerne skulde have Ret til at nedsætte
sig paa Landet, og at alle Haandværkerne paa Landet skulle betale en
moderat Skat i Lighed med hvad Haandværkerne betalte i Kjøbstæderne.
Ørsted havde som Kommissarius dog mange Betænkeligheder ved det
sidste Forslag, medens han saa forholdsvis velvillig paa en almindelig
Nyordning af Næringssporgsmaalet, og Resultatel blev saa, at der slet
Intet blev gjort. Med 41 Stemmer mod 9 udtalte Forsamlingen sig for,
> at der ingen Petition skulde indgives2.
Saa blev det igjen Roskilde-Forsamlingens Tur, den begyndte sin anden
Samling den 24 September 1838, og den fik ikke saa faa Haandværks-
sager til Behandling, Brændevinsbrændernes Forhold paa Landet og i
Byerne, Kobbersmedene kontra Kobberværkerne, Kjøbenhavns Skræder-
lavs Kamp med Klædekræmmerlavet om Ret til at sælge Stoffer til deres
Kunder osv.3, men det skal særlig fremhæves, at Sagen om Kjøbstad-
haandværkernes Ret overfor Landsbyhaandværkerne paany blev rejst,
denne Gang af Kjøbmand K. Sidenius i Maribo, der bl. A. forelagde et
Andragende fra Skomagermester J. A. Hansen, der forøvrigt nu boede i
Slagelse. Med 49 Stemmer mod 9 naaede Sagen til en Komites Ned-
sættelse, og Komiteen kom til at bestaa af Agent H. B. Bruun fra Assens,
Proprietær C. Neergaard fra Gunderslevholm og Farver T. H. Svane fra
Roskilde4.
Den betydeligste af disse Mænd var sikkert Carl Neergaard, der i