Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
186 I STÆNDERNE Tobaksfabrikant Cand. jur. Th. Funder, Proprietær J. C. Nyholm, Herreds- foged J. P. With og Landvæsenskommissær H. A. Wulff; nogen Haand- værker sad ikke i Forsamlingen1. Den af denne Komite afgivne Betænkning tog ikke sit Udgangspunkt i, hvad der var gavnligt særligt for Haandværksstanden, den saa hen til, hvad der gavnede Samfundet, og holdt da paa, at Landmændene maatte have deres Haandværkere i Nærheden. At skulle søge dem i Kjøbstæ- derne, hvor der tilmed bestod Lav, tjente kun til Fordyrelse. Det var ikke Landhaandværkerne, der skabte Næringsløshed i Kjøbstæderne, men den Overfyldning med Haandværkere, som Lavene medførte, Ophævelse af Lavsvæsenet vilde sikkert skabe bedre og billigere Tilstande. Da man imidlertid næppe kunde naa saa vidt strax, blev Komiteen staaende ved at foreslaa, at Kjøbstadhaandværkerne skulde have Ret til at nedsætte sig paa Landet, og at alle Haandværkerne paa Landet skulle betale en moderat Skat i Lighed med hvad Haandværkerne betalte i Kjøbstæderne. Ørsted havde som Kommissarius dog mange Betænkeligheder ved det sidste Forslag, medens han saa forholdsvis velvillig paa en almindelig Nyordning af Næringssporgsmaalet, og Resultatel blev saa, at der slet Intet blev gjort. Med 41 Stemmer mod 9 udtalte Forsamlingen sig for, > at der ingen Petition skulde indgives2. Saa blev det igjen Roskilde-Forsamlingens Tur, den begyndte sin anden Samling den 24 September 1838, og den fik ikke saa faa Haandværks- sager til Behandling, Brændevinsbrændernes Forhold paa Landet og i Byerne, Kobbersmedene kontra Kobberværkerne, Kjøbenhavns Skræder- lavs Kamp med Klædekræmmerlavet om Ret til at sælge Stoffer til deres Kunder osv.3, men det skal særlig fremhæves, at Sagen om Kjøbstad- haandværkernes Ret overfor Landsbyhaandværkerne paany blev rejst, denne Gang af Kjøbmand K. Sidenius i Maribo, der bl. A. forelagde et Andragende fra Skomagermester J. A. Hansen, der forøvrigt nu boede i Slagelse. Med 49 Stemmer mod 9 naaede Sagen til en Komites Ned- sættelse, og Komiteen kom til at bestaa af Agent H. B. Bruun fra Assens, Proprietær C. Neergaard fra Gunderslevholm og Farver T. H. Svane fra Roskilde4. Den betydeligste af disse Mænd var sikkert Carl Neergaard, der i