Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

1(88 I STÆNDERNE nedsat. Blandt Talerne ved denne Lejlighed var Mekanikus Gamst. Han vilde Intet have imod, at den gjældende Næringslovgivning blev revi- deret, men mente det rigtigst i saa Henseende at afvente det Resultat, som den ogsaa af Steenfeldt omtalte Kommission, der for nylig var bleven nedsat af Kjøbenhavns Magistrat, maatte komme til, og heri blev han understøttet af Kommissarius, der forøvigt samtidig med fuld Ret ikke undlod at gjöre opmærksom paa, at Regeringen paa dette Omraade »lige fra 1613« havde næret liberale Anskuelser, men var bleven stanset af Kjøbstadøvrigheder, Borgerrepræsentationer og Korporationer; det kunde derfor kun være den behageligt, om der nu skulde vise sig en alminde- lig Stemning for en mere udvidet Næringsfrihed1. Steenfeldts Motion blev dog, som nævnt, kun et Slag i Luften. Der skulde Intet gjöres, der skulde ventes paa den af Kjøbenhavns Magi- strat nedsatte Kommission om Lavsvæsenets Omordning i Kjøbenhavn, men dens Betænkning kom først syv Aar efter, paa en Tid, da Stæn- dernes Rolle væsentlig var udspillet. Herefter er der da Intet at finde angaaende en Reform af Næringsforholdene i Stændernes videre For- handlinger, skjöndt der nu kom i alt Fald nogle flere Industridrivende til mellem de Deputerede i Roskilde, 1844 Urmager H. L. Kyhl og Bager C. Sager, 1846 Jernstøber P. F. Lunde og 1848 Brygger J. C. Jacobsen2. Spörgsmaalet om Forholdet mellem Kjøbstadhaand vær kere og Landhaand- værkere, om Næringsforholdenes Ordning i det Hele synes da ogsaa kun at have været en Sag af mindre Betydning i Stændervirksomheden. Der var andre Spörgsmaal, der paa en ganske anden Maade satte Sindene i endog heftig Bevægelse, saaledes Spörgsmaalet om Stænderforsamlin- gernes Offentlighed, om en Forening af Forsamlingerne i Roskilde og Viborg, om Statens Finanser, om Trykkefriheden, om Forholdet mellem Jorddrotter og Fæstebønder osv., osv. Der førtes stærk Tale og udfæg- tedes bitre Kampe i Møderne, og paa liberal Side gjorde her navnlig Kancelli-Sekretær Algreen-Ussing sig meget bemærket. Allerede i No- vember 1835 skriver den stærkt konservative Biskop Mynster fra Ros- kilde: »Der skal megen Taalmodighed til at udholde Algrcen-Ussing og hans snart med det flaueste Markskrigerpathos udstyrede, snart med den ensidigste og fripostigste Bitterhed krydrede Andragender«. Desuagtet