Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

LÆSEFORENINGEN OG INDUSTRIFORENINGEN 193 Ussing, kan ikke oplyses her, men af Notitser i Aviser vides det, at saa- vel David som Orla Lehmann have beklædt denne Post1, og muligvis har det da været David. Sikkert er det, at Læseforeningen bevarede sin demoki atiske Karakter. Det kan bl. A. ses af, hvad der berettes om Major Fibigeis Sön Ingeniørlojtnant Adolf Fibiger. Han skildres som en liöjt begavet, ildfuld ung Mand, der drömte om en stor Frihedens Æra for det elskede Fædreland. Irods flere 1 ilrettevisninger i den Anledning holdt han i 1838 ved 28 Maj-Festen i Læseforeningen en saa begejstret Tale for »den demokratiske Aand i Folket«, at Regeringen troede det rigtigt at forsætte ham til Rendsborg2. Og der er andre Omstændigheder, der pege i samme Retning. Da Carl Ploug den 5 April 1839 aabnede Forhandlingerne paa Borchs Kol- legium, der førte til Dannelsen af Akademisk Læseforening, sagde han, at der var en virkelig Trang til en saadan Forening. Studenterforeningen var nemlig bleven til en dyr Klub, i Athenæum var der intet Samliv mellem Medlemmerne, og Læseforeningen paa Østergade var nok billig, men for det Første var den beregnet paa Folk under Studenternes sæd- vanlige Dannelsestrin, og dernæst var den bleven et Slags politisk Sel- skab, »hvilket vort ej skulde være«!3 Læseforeningen var levende med i ridens Politik. Bladet »Sjællandsposten«, som Goldschmidt den Gang redigerede, kan saaledes i 1839 fortælle om en 28 Maj-Fest, som fejredes i Foreningen med Overretsprokurator Balthazar Christensen, Cand. jur. Orla Lehmann og Dispachør A. Wessely som Præsidenter, ved hvilken dei ikke var mindre end 250 Medlemmer tilstede, og herimellem vist- nok Goldschmidt selv. At han var Medlem, er nemlig sikkert. Aaret efter fandt der en lignende stor Fest Sted, denne Gang med Pastor Vis- bye, Redaktør G. Siesbye og Brygger Bjerre som Præsidenter4. Men særlig om Goldschmidt er der endnu Noget at berette. En Dag han kom op i Læseforeningen, fortæller han, sad der en Gruppe unge Mennesker i Samtale om den franske Revolution, herimellem to i Da- tidens demokratiske Kredse godt kjendte Mænd, den senere Forfatter I oul Chievitz og Urmager J. P. Voltelen, en Mand med glat sort Haar, dei gik under Navnet Danton. Med dem kom Goldschmidt i Samtale, og veel den Lejlighed fødtes Tanken om et Blad, som Voltelen gav Navnet 25