Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
LÆSEFORENINGEN OG INDUSTRIFORENINGEN
Corsaren. Og foruden med de to Nævnte plejede Goldschmidt endnu
Raad med lo andre Medlemmer af Foreningen, Kopist i General-Told-
kammeret L. Bisserup og Arboe Mahler, hvorpaa det første Numer af
»Corsar.en« udkom den 8 Oktober 1840. Goldschmidt fortæller ogsaa
om, hvorledes han kan huske Algreen-Ussing som Foredragsholder i
Læseforeningen, og tillige at denne saa lovpriste Politiker »havde den
meget omtalte Avdiens hos Frederik VI, hvorefter han ophørte at være
Danmarks Mirabeau«1. Det kommer i og for sig ikke Læseforeningen
ved, men del skal dog nævnes her, at der efter den nævnte Samtale
med Kongen skete en ikke ringe Forandring i Algreen-Ussings politiske
Stilling. Det viste sig i Stænderforsamlingen 1840, i hvilken der opstod
en Kløft mellem ham og de Liberale, »som senere udvidede sig til en
hel Ørk«. 1812 vilde Balthazar Christensen have ham holdt ude fra alle
Komiteer, hvad Orla Lehmann dog ikke vilde gaa med til, og det gjör
et stærkt Indtryk at læse følgende Ord i et Brev til Müllen fra Komman-
dør J. C. Falsen, den Mand, der 1(813 i en Baad havde ført Prins Chri-
stian Frederik fra Jylland til Norge og nu sad som Ejer af Taarnholm
ved Korsør (Brevel er af 14 Marts 1842): »Men Ussing!! hvor det piner
mig at se ham staa i Barometeret [!]. Intet Menneske har skuffel min
Forventning som han. Jeg veed ej, hvad jeg gav for al vide hans se-
nere Aar udslettet af hans Calender«2.
Løjtnant Lauritz M. Müllen, der i 1839 fik Kaptajns Anciennitet og
i 1842 ved Hærreduktionen fik Afsked, var Formand i Læseforeningen
fra 1840 til 18453. Men om hvorledes dens indre Liv i denne Tid for-
løb, synes der Intet opbevaret. Har den haft et stigende eller dalende
Medlemsantal? Have Haandværkerne stadig holdt til i den eller have
de trukket sig bort fra den? Hvad Medlemsan lallet angaar, da er det
sikkert gaaet endog stærkt ned, i 1845 tales der om Foreningens For-
fald, men hvad det Sidste angaar, synes, som vi senere skulle se, Noget
at kunne tyde paa, at Haandværkerne trods Alt ikke have forladt den.
Den maa altsaa stadig have budt Fordele, som Haandværkerne have
sat Pris paa, en hel Del Haandværkere vare jo levende med i Tidens
Udvikling, i dens Frihedsøiisker og organiserende Bestræbelser, hvad
tydeligt kan ses, da Industriforeningen blev stiftet i 1838.