Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
194 LÆSEFORENINGEN OG INDUSTRIFORENINGEN Corsaren. Og foruden med de to Nævnte plejede Goldschmidt endnu Raad med lo andre Medlemmer af Foreningen, Kopist i General-Told- kammeret L. Bisserup og Arboe Mahler, hvorpaa det første Numer af »Corsar.en« udkom den 8 Oktober 1840. Goldschmidt fortæller ogsaa om, hvorledes han kan huske Algreen-Ussing som Foredragsholder i Læseforeningen, og tillige at denne saa lovpriste Politiker »havde den meget omtalte Avdiens hos Frederik VI, hvorefter han ophørte at være Danmarks Mirabeau«1. Det kommer i og for sig ikke Læseforeningen ved, men del skal dog nævnes her, at der efter den nævnte Samtale med Kongen skete en ikke ringe Forandring i Algreen-Ussings politiske Stilling. Det viste sig i Stænderforsamlingen 1840, i hvilken der opstod en Kløft mellem ham og de Liberale, »som senere udvidede sig til en hel Ørk«. 1812 vilde Balthazar Christensen have ham holdt ude fra alle Komiteer, hvad Orla Lehmann dog ikke vilde gaa med til, og det gjör et stærkt Indtryk at læse følgende Ord i et Brev til Müllen fra Komman- dør J. C. Falsen, den Mand, der 1(813 i en Baad havde ført Prins Chri- stian Frederik fra Jylland til Norge og nu sad som Ejer af Taarnholm ved Korsør (Brevel er af 14 Marts 1842): »Men Ussing!! hvor det piner mig at se ham staa i Barometeret [!]. Intet Menneske har skuffel min Forventning som han. Jeg veed ej, hvad jeg gav for al vide hans se- nere Aar udslettet af hans Calender«2. Løjtnant Lauritz M. Müllen, der i 1839 fik Kaptajns Anciennitet og i 1842 ved Hærreduktionen fik Afsked, var Formand i Læseforeningen fra 1840 til 18453. Men om hvorledes dens indre Liv i denne Tid for- løb, synes der Intet opbevaret. Har den haft et stigende eller dalende Medlemsantal? Have Haandværkerne stadig holdt til i den eller have de trukket sig bort fra den? Hvad Medlemsan lallet angaar, da er det sikkert gaaet endog stærkt ned, i 1845 tales der om Foreningens For- fald, men hvad det Sidste angaar, synes, som vi senere skulle se, Noget at kunne tyde paa, at Haandværkerne trods Alt ikke have forladt den. Den maa altsaa stadig have budt Fordele, som Haandværkerne have sat Pris paa, en hel Del Haandværkere vare jo levende med i Tidens Udvikling, i dens Frihedsøiisker og organiserende Bestræbelser, hvad tydeligt kan ses, da Industriforeningen blev stiftet i 1838.