Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

INDUSTRIFORENINGEN OG HAANDVÆRKERFOREN1NGEN 207 Komiteen traadte sammen den 16 Juni, og dens første Møder optoges al nogle formelle Sager, der paa en interessant Maade vise Tidens Bryd- ninger1. Lehmann rejste strax det Krav, al Komiteen skulde vælge sin Formand og forlade den gamle Skik, at det ældste Magistratsmedlem i Komiteen var dens fødte Formand. Alle Borgerrepræsentanterne sluttede sig til Lehmann, men Etatsraad Skibsted mente ikke at kunne bortgive Noget af Magistratens Ret, og saa enedes man om, at han skulde fun- gere som Formand, indtil Spörgsmaalet var afgjort afrette Vedkommende, men det blev det nok aldrig. David ønskede Komiteen tiltraadt af nogle Lavsmestere, som skulde vælges af Lavenes Oldermænd, men fik ikke Komiteen med til et Forslag herom, hvorimod man enedes om at rette en Henstilling til Magistrat og Borgerrepræsentation om, al der skulde gives samtlige Oldermænd Adgang til Komiteens Møder som Tilhørere. Der blev da ogsaa herom indgivet ct Andragende til Kongen, men i en Resolution af 18 November s. A. udtalte han, at Andragendet ikke kunde tilstaas. Allerede forinden havde Komiteen imidlertid begyndt sit Arbejde, delt i to Sektioner, den ene for Handelen (Skibsted, Lehmann, Øst), den anden for Haandværket (Riis-Lowson, David, Kyhl, Sager). Den sidste Sektion, der ene interesserer her, holdt fra den 27 Juli ugentlige Møder, i hvilke en lang Række opkaldte Haandværkere afæskedes Forklaringer, først Lavenes Oldermænd, dernæst adskillige Andre f. Ex. Dekupør H. P. Prederiksen, samt endelig en Del Oldgeseller og almindelige Svende, Noget, der slet ikke fandt Bifald i Lavsm esternes Kreds. Hvad skulde i det Hele denne Kommission med dens forunderlige Sammensætning? Hvad vilde Resultatet blive? Hvilke Ændringer vilde den mon foreslaa i den nuværende Lavsordning, eller vilde den muligvis ikke blive staa- ende ved Ændringer, men foreslaa Lavsvæsenets fuldstændige Ophævelse? David havde i et af ham udgivet Tidsskrift med Sympati anmeldt Schweit- seren Christoph Bernouilli’s Bog »Om Lavsvæsenets skadelige Indflydelse«2, og vidste man det ikke för, havde Adressesagen tilstrækkeligt vist, at Lehmann ønskede en væsentlig, »en til Tiden svarende« Reform af Lavs- væsenet, hvortil endnu kom, at just nu havde A. F. Bergsøe, der senere blev Professor i Statsøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet, udsendt en