Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

INDUSTRIFORENINGEN OG HAANDVÆRKERFORENINGEN 209 fra Trykkefrihedsselskabet og fra Industriforeningen. I den foreløbige Bestyrelse sad Snedkermester A. I). Andersen, Bogbindermester J. C. Falck, Bagermester J. A. E. Bock, Hof-Urmager F. Jürgensen, Snedker- mester J. Lasenius Kramp, Drejermester L. L. Lohmann, Hattemager- mester Börge Petersen, Bagermester II. C. Sager, Bagermester A. Scherfig og Snedkermester P. C. Thymann med Sager som Formand, og de der- efter kommende Formænd vare Snedkermester A. I). Andersen (1841), Bagermester Scherfig (1841-43), Bagermester Bock (1843-45) og Hof-Blik- kenslager Fritz Meyer (1845-47). Skjöndt det altsaa maa siges, al de nævnte Mænd paa ingen Maade siod fremmede overfor Tidens liberale Bevægelse, var det, der nu sam- lede dem, udelukkende Haandværket, Haandværkcts Ret, Haandværkets Tarv. Det fik bl. A. Udtryk i, at de Love, der vedtoges for Foreningen, bestemte, at kun Haandværkere, »som efter aflagt Prøve have vundet Mesterret«, kunde blive Medlemmer, samt i at alle de i Foreningen væ- rende Oldermænd skulde udgjöre den væsentlige Del af dens Repræsen- tantskab. Det er da herefter næsten selvfølgeligt, at Foreningen i 1841 tilskrev Magistraten med Anmodning om, at Lavenes Betænkninger maatte blive indhentede over de Resultater, den i 1840 nedsatte Lavskomite maatte komme til, for de bleve behandlede i Magistraten og Borgerrepræsenta- tionen. Og saa vendte man sig ogsaa mod Industriforeningen, hvis Privi- legium til i en Basar at forhandle alle Arter indenlandske Industrifrem- bringelser man ønskede i höj Grad begrænset. Under 13 November 1841 ansøgte Foreningen Kongen om, at Salgsvarerne maatte blive indskræn- kede (il sjældne og ualmindelige Kunstflidsfrembringelser eller saadanne Arbejder, som hidtil ikke vare forfærdigede her i Landet. Skulde Indu- striforeningen have Ret til i Basaren at udsælge alle almindelige fra Kjøb- stæderne og Landet indsendte Haandværksarbejder, da ere — hedder del i Ansøgningen — »ikke blot vore Rettigheder, men endogsaa vore i Deres Majestæts Hovedstad Kjøbenhavn hjemlede Borgerrettigheder aldeles fra- tagne os«, og Kjøbenhavns Haandværksstand »ser sin fuldkomne Ruin i ni øde« \ Det er stærke Udtryk, Foreningen lier bruger, og de kunde helt være sparede. Industriforeningen naaede aldrig til at faa Basarprivilegiet ud- 27