Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

210 INDUSTRIFORENINGEN OG HAANDVÆRKERFORENINGEN nyttet. Men de vise en Stemning, som ogsaa kommer frem, da en Blikken- slagersvend i 1843 ønskede sit af Lavet kasserede Mesterstykke bedömt af Industriforeningen for muligvis ved en gunstig Udtalelse fra den at faa Lavets Dom underkjendt af Magistraten. Industrikomiteen, hvem Sagen overgaves, vikle imidlertid ikke indlade sig herpaa, uden hvis den fik en Opfordring fra Magistraten. Men da den i sin Skrivelse herom til Industriforeningens Bestyrelse udtrykker dette saaledes: »Kunde Magi- straten derimod finde Anledning til ät henvende sig til os om vor Dom, da stod Sagen helt modsat, og det maatte være os desto kjærere, jo of- tere det [i lignende Sager] var Tilfældet«, rejste Blikkenslagerne Børster. Den blotte Tanke om en mulig Indblanding bragle Blikkenslagerlavet i Harnisk, og nogle i Industriforeningen værende Blikkenslagere sendte paa Lavets Vegne Industrikomiteen en skarp Skrivelse, der ender saa- ledes: »Vi ville derfor anmode den ærede Komite om for Fremtiden ikke at blande sig i Blikkenslagerlavets Affærer, da derved lettelig kunde op- staa Disputat, som fra begge Sider kunde have Ubehageligheder til Følge«1. Der fandt altsaa Skjærmysler Sted, men til noget egentlig Brud mellem de to Retninger kom det ikke. Blandt de ovenfor nævnte ledende, Mænd i Haandværkerforeningen var der to, der havde været Indbydere til Indu- striforeningen, Blikkenslager Fritz Meyer og Bagermester Scherfig, og den Førstnævnte vedbliver uafbrudt at sidde som Repræsentant i Indu- striforeningen i en Aarrække (til 1866). Det gjör Naalemager F. C. Hjorth ogsaa (til 1855), og der kan nævnes andre Haandværkerforeningen Nær- staaende, der samtidig virkede i Industriforeningen, saaledes Klejnsmed 'Julius Cumann og Hof-Forgylder P. C. Damborg; de bleve henholdsvis 1842 og 1843 Supleanter i Industriforeningens Repræsentantskab, og efter Foreningens daværende Love deltog Supleanterne i Mødernes Forhand- linger, dog uden at have Stemmeret; senere bleve de begge Repræsen- tanter og vare det til henholdsvis 1851 og 1852 den længste Tid sammen med Kobbersmedemester J. Fugmann, der blev Supleant i 1846. Dam- borg og Fugmann knyttes endda stærkere til Industriforeningen, idet de modtog Valg som Inspektør ved den. Ejendommeligst er det imidlertid at se den Stilling, Bagermester Sager indtager. Han der — selvfølgelig — strax var bleven Repræsentant i Industriforeningen, i hvilken han endda