Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
INDUSTRIFORENINGEN OG HAANDVÆRKERFORENINGEN
nyttet. Men de vise en Stemning, som ogsaa kommer frem, da en Blikken-
slagersvend i 1843 ønskede sit af Lavet kasserede Mesterstykke bedömt
af Industriforeningen for muligvis ved en gunstig Udtalelse fra den at
faa Lavets Dom underkjendt af Magistraten. Industrikomiteen, hvem
Sagen overgaves, vikle imidlertid ikke indlade sig herpaa, uden hvis den
fik en Opfordring fra Magistraten. Men da den i sin Skrivelse herom
til Industriforeningens Bestyrelse udtrykker dette saaledes: »Kunde Magi-
straten derimod finde Anledning til ät henvende sig til os om vor Dom,
da stod Sagen helt modsat, og det maatte være os desto kjærere, jo of-
tere det [i lignende Sager] var Tilfældet«, rejste Blikkenslagerne Børster.
Den blotte Tanke om en mulig Indblanding bragle Blikkenslagerlavet i
Harnisk, og nogle i Industriforeningen værende Blikkenslagere sendte
paa Lavets Vegne Industrikomiteen en skarp Skrivelse, der ender saa-
ledes: »Vi ville derfor anmode den ærede Komite om for Fremtiden ikke
at blande sig i Blikkenslagerlavets Affærer, da derved lettelig kunde op-
staa Disputat, som fra begge Sider kunde have Ubehageligheder til Følge«1.
Der fandt altsaa Skjærmysler Sted, men til noget egentlig Brud mellem
de to Retninger kom det ikke. Blandt de ovenfor nævnte ledende, Mænd
i Haandværkerforeningen var der to, der havde været Indbydere til Indu-
striforeningen, Blikkenslager Fritz Meyer og Bagermester Scherfig, og
den Førstnævnte vedbliver uafbrudt at sidde som Repræsentant i Indu-
striforeningen i en Aarrække (til 1866). Det gjör Naalemager F. C. Hjorth
ogsaa (til 1855), og der kan nævnes andre Haandværkerforeningen Nær-
staaende, der samtidig virkede i Industriforeningen, saaledes Klejnsmed
'Julius Cumann og Hof-Forgylder P. C. Damborg; de bleve henholdsvis
1842 og 1843 Supleanter i Industriforeningens Repræsentantskab, og efter
Foreningens daværende Love deltog Supleanterne i Mødernes Forhand-
linger, dog uden at have Stemmeret; senere bleve de begge Repræsen-
tanter og vare det til henholdsvis 1851 og 1852 den længste Tid sammen
med Kobbersmedemester J. Fugmann, der blev Supleant i 1846. Dam-
borg og Fugmann knyttes endda stærkere til Industriforeningen, idet de
modtog Valg som Inspektør ved den. Ejendommeligst er det imidlertid
at se den Stilling, Bagermester Sager indtager. Han der — selvfølgelig —
strax var bleven Repræsentant i Industriforeningen, i hvilken han endda