Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSES- FORENINGEN BLEV TIL Efter Haandværkerforeningens provisoriske Love kunde kun de Haand- værkere blive Medlemmer, »som efter aflagt Prøve havde vundet Mesterret«. Heri skete der ved de endelige Loves Vedtagelse i 1846 en væsentlig Forandring; nu fik »enhver Haandværker, der som saadan har Borgerret, Adgang til at blive Medlem«. Men derfor aabnede man ikke Dorene paa vid Væg. Da Finerskjærer H. P. Frederiksen i November s. A. blev proponeret som Medlem, mente Bestyrelsen, at han ikke faldt ind under dem, der havde Adgang til at blive Medlem, og da hans Propo- nent, Kunstdrejer L. Nygaard, fordrede Sagen forelagt for Repræsentant- skabet, erklærede dettes Flertal, »at Hr. Frederiksen ikke var at anse som Haandværker«. Han var Snedkersvend, altsaa Svend i et Fag, i hvilket der kunde aflægges Mesterprøve; det kunde ikke hjælpe, at han havde Borgerskab som Finerskjærer1. Det maa jo vel erindres, at Foreningen var bleven skabt som Mod- vægt mod de Bestræbelser i Retning af Næringsfrihed, som den af Kjø- benhavns Kommunalbestyrelse i 1840 nedsatte Lavskomite formentlig sad inde med. Der var da ingen Grund for Foreningen til at komme en Mand imøde, der aabenlyst havde stillet sig paa Næringsfrihedens Grund. Hvorfor svække hvad der paa anden Maade blev bygget op? Og der blev jo bygget op. Bl. A. kan der peges paa Haandværksstan- dens store Tog den 2 Juli 1841 til det nyformælede Kronprinsepar, den senere Kong Frederik VII og Prinsesse Mariane af Meklenborg. Der blev vel fra een Side spottet over det; det blev kaldt gammeldags, men der blev lagt i höj Grad Mærke til det paa dels Vej gjennem Byen frem ir