Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL 215 og tilbage mellem Exercerpladsen og Kristiansborg. I en officiel Be- skrivelse af det lagdes der Vægt paa det som et Bevis for Haandvær- kernes Troskab imod Tronen, og saa udtaltes der yderligere, at Toget viste, at »Haandværkernes hele Fremtræden i Livet nu er den dannede Mands«. Deputationen, der overbragte Haandværkernes Lykønskning, bestod af otte Haandværksmestere saml een Kunstner, »Tobakspinder- mester« N. F. Bonnesen var Ordfører og Lasenius Kramp havde skrevet Sangen, som blev afsungen1. Skjöndt Toget ikke var sat i Scene af Haandværkerforeningen, passede det dog helt ind i dens Virke, og abso- lut opmuntrende var det, at da Foreningen i 1842 som Kandidater ved Borgerrepræsentantvalget udpegede Tobaksspindermester N. F. Bonnesen, Snedkermester A. 1). Andersen, Hattemagermester Börge Petersen, Garver- mester J. P. Rücksdäschel og Bagermester J. A. E. Bock, bleve de fire lørste alle valgte strax, Bock kom ind i 1844 sammen med Naalemager F. C. Hjorth og Garvermester A. Wahl ligesom Malermester P. G. Wörmer i 18432. Det gjaldt om have Haandværkere i Borgerrepræsentationen, naar Lavskommissionens Betænkning kom for i den, og den maatte jo komme en Gang. Der taltes atter og atter om den i Haand værkerforeningen, ja hele Foreningens Virksomhed blev næsten anlagt paa den, saaledes at det lidt efter lidt blev saa godt som en Trossætning, at det Bedste var Intet at gjöre, for Betænkningen forelaa. Saa først var det Tid at ti æde op. Malermester A. C. Geisler vil i 1842 have Foreningen til at tage Stilling i Frimesterspörgsmaalet; det aner ham, at Lavskomiteen i ikke ringe Grad vil drage dette Spörgsmaal frem, og det er hans Haab, at en fornuftig Behandling af det forinden vil kunne svække Betydningen af de Forslag, Komiteen muligvis vil fremsætte. Men skjöndt Menin- gerne vare »meget afvigende«, blev Foreningens Svar, »at der for Tiden ikke foretages Noget i Sagen«, eller som det i en anden Sammenhæng udtrykkeligt udtales, »det var bedst at afvente Lavskomiteens Betænk- ning, inden man foretog sig Noget«. Det er det Samme, der ligger bag- ved, da Foreningen i 1846 overfor et fra Haandværkerforeningen i Hille- rød modtaget Udkast til en Ansøgning til Kongen raader til »at udsætte ethvert Skridt for liden«. Ansøgningen skulde søge at opnaa en for