Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

218 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL af de indkomne Besvarelser vare bievne befundne værdige til at pris- belönnes; Dommerne havde været Sekretær Algreen-Ussing, Urmager H. L. Kyhl, Bagermester Sager og Professor David. Trykkefriheds-Sel- skabets første Opgave lød saaledes: »Hvad taler for og hvad imod Lavs- væsenet, og hvorledes vil det, saafremt det skulde befindes ikke al kunne bestaa med vor Tids Fordringer paa Næringsfrihed, kunne med mindst Ulempe for de lorskjellige Interesser enten ophæves eller omdannes?1. Haandværkerforeningens Prisopgave kom efter at have passeret en sær- lig Komite og dernæst' Foreningens Bestyrelse, Repræsentantskab og Generalforsamling til endelig at lyde: »At oplyse, hvilke de Fordele ere, som følge af det bestaaende Lavsvæsen saavel for de øvrige Klasser af Samfundet som for det Offentlige ved de Foranstaltninger, der ere knyt- iede til det, med særdeles Hensyn paa Haandværkslavene«, og Præmien sattes til 100 Specier d. v. s. 400 Kr. Der indkom herefter fire Besva- relser, og Foreningen gik nu til at vælge en Bedømmelseskomite, der vedtoges at skulle bestaa af to Videnskabsmænd og tre Haandværkere. Som Videnskabsmænd valgtes Professor J. F. Schouw og Overavditør Otto Müller, og som Haandværkere Foreningens Formand Bagermester A. Schorfig, Drejermester L. L. Lohmann og Hattemagermester B. Peter- sen, men da de to Sidste undslog sig, erstattedes de af Garvermester J. P. Rücksdäschel og Tobaksspindermester N. F. Bonnesen2. Tyngdepunktet i Komiteen var afgjort Videnskabsmændene, den 53- aarige højt ansete botaniske Professor Schouw, der var den væsentlige Fremmer af Trykkefriheds-Adressen af 1835, den fleraarige Præsident i Stænderforsamlingerne, i nogle Aar Formand for Trykkefriheds-Selskabet osv., og den 35-aarige Overavditør Otto Müller, der i 1840 havde udgivet en god Bog »Om Lavsvæsen og Bevillinger til Næringsbrug«, i 1842 var bleven indvalgt i Borgerrepræsentationen og derefter i Lavskomiteen fra 1810. De takkede i el Brev af 12 November 1842 for den Tillid, For- eningen viste dem, men de mente kun al kunne modtage Valget under Forbehold af Ret til i Bedømmelsen al gjöre Bemærkning om, al Be- svarelserne, saaledes som Prisopgaven var stillet, snarere maatte blive »el Indlæg af den ene Part i Sagen end en paa alsidig Drøftelse giundet Behandling af det vigtige Emne«, saa de henstillede til Haandværker-