Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL 219
loreningen, om den muligvis ikke vilde foretrække at vælge andre
Dommere. Foreningen fastholdt imidlertid sit Valg. Komiteen traadte
da sammen, og saa kom under 27 Marts 1843 dens enstemmige Udta-
lelse om, at de tre al de modtagne Besvarelser aldeles ikke kunde komme
i Betragtning, og at den fjerde ikke vilde kunne faa Præmien. Den var
efter Komiteens Mening ikke nogen selvstændig Behandling af Stoffet,
snarere et Aggregat af Citater end en moden Frugt af Forfatterens egen
Eftertanke; og da han desuden var kommen skjævt ind paa hele Sagen,
vare hans Ræsonnementer ikke træffende, det, han skulde bevise, blev
ikke bevist, ikke at tale om at flere Enkeltheder maatte anses for he]l
forfejlede1.
Det har sikkert været en ikke ringe Skuffelse for Foreningen, at Sagen
faldt saaledes ud. Men den kritiserede Forfatter labte ikke Modet. Snart
efter forelaa hans Prisskrift som en ganske stor Bog: »Om Lavsforfat-
ningens Gavnliglied. Et Forsvarsskrift for det bestaaende Lavsvæsen.
Af Hans Peter Giessing«. Forfatteren, der ikke holdt sit Navn tilbage,
var en juridisk Kandidat, der efter at have været Kopist ved Kjøben-
havns Politiret, var bleven Kontrolør ved Pas-Kontoret og senere blev
Politi-Sekretær; han var langtfra uforsøgt som Forfatter, og turde senere
endog binde an med at skrive baade Struensee’s, Frederik VI’s og Kri-
stian VIII’s Historie. Kramp var strax rede med en Anmeldelse i Haand-
værkerforeningens Beretninger. Han indledede med nogle Ord om den
faldne Bedömmelse, hvori han bl. A. fik sagt, at »nogle af den bedøm-
mende Komites Medlemmer ej synes saa nöje at kjende Forholdenes
Værdi eller at nære nogen Gunst for Lavsvæsenet«. Men lydeligt rose
Bogen gjorde han dog ikke, han betragter den for »ret vellykket«, skjöndt
(ler vel ved den »som ved ethvert menneskeligt Værk kan klæbe Ufuld-
kommenheder«, men den almindelige Stemning i Foreningen giver sig
lilkjende derved, at det strax blev foreslaaet, at Prisopgaven paany skulde
udsættes; Ira en i den Anledning nedsat Komile, bestaaende af Bager-
mester Sager, Snedkermester Lasenius Kramp og Skomagermester Lier,
kom der dog under 21 Avgust 1844 en fraraadende Erklæring, og den
blev fulgt2.
Denne i höj Grad betegnende Erklæring lyder saaledes: »Saa ønske-
28*