Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

220 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL ligt, det end synes at være, at cl saadant Skrift, sin Bestemmelse fyldest- gørende, fremkaldtes, saa tro vi dog, at netop Øjeblikkets Forventninger med Hensyn til al den nedsatte Komite for at undersøge Lavsvæsenet, nu forhaabentligen snarl vil have sine Forhandlinger tilendebragte, gjör det tilraadeligt, at Sagen sættes i Bero. Det forekommer os nemlig at maatte være den retteste Vej og det belejligste Øjeblik til at træde frem som Forsvarer for de lavslige Institutioner, naar man af den antydede Betænkning fra nævnte Komite maatte finde Anledning til at foretage saadanne Skridt, hvorhos det tillige er indlysende, at Forsvaret da just kunde rette sig mod saadanne Punkter, som man troede maatte staa i Strid med Haandværksklassens Tarv. Man vilde derved faa en langt besterntere og mere afgjörende Retning at arbejde i end ved den projek- terede Opgave, hvis nok saa specielle Behandling vilde, efter vor For- mening, kun have liden eller ingen Betydning i det forannævnte Tilfælde. Vi fraraade desaarsag for Tiden Prisopgavens Gjenudsættelse, men til- raade derimod paa den anden Side, at Foreningen itide vilde være be- tænkt paa, at saadanne aandelige Kræfter og øvrige Midler maa være tilstede, saa at den kan se sig istand til paa fornøden og grundig Maade at repræsentere Haand værkslavenes Interesser«. Det er ejendommeligt al se Sagers Navn, endda som det første under denne Skrivelse. Det var Sager, der i sin Tid tog Initiativet til, al Lavs- komiteen ])lev nedsat, og nu er han med til at give Raad om, hvorledes dens ventede Betænkning bedst skal imødegaas. I Januar 1843 var han paa Grund af sine Forretninger som Fattigdirektør traadt ud af den1. Her skal imidlertid særlig lægges Vægt paa, at han var med til at raade Haandværkerforeningen til væsentlig at forholde sig afventende, og nu ventede den da, medens Bevægelsen imod, hvad den væsentligst repræ- senterede, voxede. Da Algreen-Ussing sad som Repræsentant i Industriforeningen, holdt han i Tiden fra Februar til April 1839 fire Foredrag om Lavsvæsenel. Han udviklede her det Nødvendige i, at Haandværksstaiiden skred frem med Tiden. Den burde være med til lidt efter lidt at faa Forholdene ordnede saaledes, at en pludselig stor Omvæltning blev ufornøden. De Lav, der arbejdede i samme Materiale, maatte sikkert kunne forenes,