Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL
i
Grad trykkende, og Aaret efter udsendte den senere Tømmermester H. H.
Kayser et anonymt lille Skrift »Om de nuværende Mesterprøver ved
Haandværkslavene« (1844). Tømmersvenden, der havde arbejdet sig op
til at blive polyteknisk Kandidat, gik nok saa vidt som de to førstnævnte
Forfattere. Hvad tör vi vente? spørger han: Sammensmeltning af nær-
beslægtede Lav, men altsaa dog Lav; Nedsættelse i de store Udgifter ved
Indtrædelsen i de borgerlige Næringsveje, men altsaa dog store Udgifter;
og Forandring ved Mesterprøverne, men altsaa dog stadig haandgribe-
lige Beviser for Dygtighed. Nej Mesterprøverne, der i Virkeligheden ere
aldeles unyttige, og i ethvert Tilfælde ikke tilstrækkelige, maa helt af-
skaffes. Tiden kræver Andet og Mere end HHåndfærdighed, Kayser er
forbavset over, at Overavditør Müller i en Anmeldelse af Giessings Bog
»Om Lavsforfatningens Gavnlighed« havde kunnet sige, at der i et af
dens Afsnit »findes Meget, som vistnok fortjener Opmærksomhed f. Ex.
hvad Forfatteren anfører til Fordel for de ved Lavene anordnede Mester-
prøver« !1
Snedkermester J. C. Meyer, der i 1836 skrev en god lille Artikel i
Trykkefriheds-Selskabets Organ »Dansk Folkeblad«, gjorde deri gjæl-
dende, at Lavenes Ophævelse, som der taltes saa meget om, næppe
kunde antages at ville skade Haandværkerne, naar blot en Prøve ved-
blev at være Betingelsen for at drive el Haandværk, men nu angrebes
navnlig Prøven og det paa en saadan Maade, at del bed sig fast. »Fædre-
landet« roser stærkt Kaysers skarpe Skrift. Del gjör ogsaa sin Virkning,
naar Overavditør Müller, som han siger i sin Anmeldelse af Giessings
Bog, kun ønsker en Reform af Lavsvæsenet, altsaa ikke for Tiden dets
Ophævelse, men dog kalder A. F. Bergsøe’s ovennævnte Bog, der absolut
stiller sig paa Næringsfrihedens Standpunkt, for et Værk, hvis Værd »altid
vil erkjendes, selv om den Idé,
trænge igjennem«, ja endog siger
i Danmark udkom en Bog, som med mere Føje kunde
tjenstlig«2.
Angrebene paa Lavsforholdene vare stærke og ivrige, men
værkerforeningens Side hørtes Intet. Den Eneste, der tog
Kontrolør Giessing, der udsendte endog Bog paa Bo;
Forfatteren kæmper for, ikke skulde
at del »maaske er længe siden, at der
kaldes for-
Ira Haand-
Ordet, var
endnu i 1843