Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
222 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL i Grad trykkende, og Aaret efter udsendte den senere Tømmermester H. H. Kayser et anonymt lille Skrift »Om de nuværende Mesterprøver ved Haandværkslavene« (1844). Tømmersvenden, der havde arbejdet sig op til at blive polyteknisk Kandidat, gik nok saa vidt som de to førstnævnte Forfattere. Hvad tör vi vente? spørger han: Sammensmeltning af nær- beslægtede Lav, men altsaa dog Lav; Nedsættelse i de store Udgifter ved Indtrædelsen i de borgerlige Næringsveje, men altsaa dog store Udgifter; og Forandring ved Mesterprøverne, men altsaa dog stadig haandgribe- lige Beviser for Dygtighed. Nej Mesterprøverne, der i Virkeligheden ere aldeles unyttige, og i ethvert Tilfælde ikke tilstrækkelige, maa helt af- skaffes. Tiden kræver Andet og Mere end HHåndfærdighed, Kayser er forbavset over, at Overavditør Müller i en Anmeldelse af Giessings Bog »Om Lavsforfatningens Gavnlighed« havde kunnet sige, at der i et af dens Afsnit »findes Meget, som vistnok fortjener Opmærksomhed f. Ex. hvad Forfatteren anfører til Fordel for de ved Lavene anordnede Mester- prøver« !1 Snedkermester J. C. Meyer, der i 1836 skrev en god lille Artikel i Trykkefriheds-Selskabets Organ »Dansk Folkeblad«, gjorde deri gjæl- dende, at Lavenes Ophævelse, som der taltes saa meget om, næppe kunde antages at ville skade Haandværkerne, naar blot en Prøve ved- blev at være Betingelsen for at drive el Haandværk, men nu angrebes navnlig Prøven og det paa en saadan Maade, at del bed sig fast. »Fædre- landet« roser stærkt Kaysers skarpe Skrift. Del gjör ogsaa sin Virkning, naar Overavditør Müller, som han siger i sin Anmeldelse af Giessings Bog, kun ønsker en Reform af Lavsvæsenet, altsaa ikke for Tiden dets Ophævelse, men dog kalder A. F. Bergsøe’s ovennævnte Bog, der absolut stiller sig paa Næringsfrihedens Standpunkt, for et Værk, hvis Værd »altid vil erkjendes, selv om den Idé, trænge igjennem«, ja endog siger i Danmark udkom en Bog, som med mere Føje kunde tjenstlig«2. Angrebene paa Lavsforholdene vare stærke og ivrige, men værkerforeningens Side hørtes Intet. Den Eneste, der tog Kontrolør Giessing, der udsendte endog Bog paa Bo; Forfatteren kæmper for, ikke skulde at del »maaske er længe siden, at der kaldes for- Ira Haand- Ordet, var endnu i 1843