Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL 225 Brædt. Ved en Fest i Holbæk Amts Landboforening den 11 Oktober s. A. havde han saaledes talt for »det alvorlige og dybt følte Had«, Bonde- standen burde nære. Efter Kancelliets Paalæg havde han maattet ned- lægge sit Skolelærerembede og havde oprettet en Privatskole i Kjøben- havn1. Som det ses, synes den liberale Bevægelse stadig at have Venner mel- lem Haandværkerne. Bevægelsen var jo ogsaa uvilkaarligt tiltalende og bredte sig derfor naturligt. Den voxede ud til Bondestanden, og den vir- kede i Svendenes Verden. Vi have ovenfor set, at Algreen-Ussing alle- rede 1836 i Roskilde Stænderforsamling kunde fremlægge en Adresse fra 1036 kjøbenhavnske Haandværkssvende, og ved selve det store, værdige Haandværkertog i Sommeren 1841 er der en Understrøm af Bevægelse blandt Svendene. »Fædrelandet« meddeler en af »Flere Haandværks- svende« underskreven Skrivelse, som Adresseavisen havde negtet Op- tagelse. I den hævdes, at det var Svendene, der havde sat Sagen i Gang, de havde faaet Tanken til Hyldesttoget, men derfor ogsaa fordret, at Halvdelen af Togets Deputation skulde bestaa af Svende. »Brødre! hedder det videre i den, lad os ikke glemme, at vi udgjöre en vigtig Del af den hæderlige Haandværksstand! Lader os gjærne forene os med vore Mestere og Oldermænd, lader os gjærne indrømme dem ethvert Fortrin, der med Billighed kan tilkomme dem, man lader os tillige vise, at vi ikke mere ere Læredrenge, men at vi idetmindste udenfor Værk- stedet ere selvstændige Mænd«2. Der kom imidlertid ingen Svende i Deputationen, og der kom heller ingen Udbytte af, at Oldgesellerne ved forskjellige af Kjøbenhavns Lav paa 3166 Underskriveres Vegne i 1846 indsendte et Andragende til Stænderne i Roskilde om mere ubetinget Frihed for Lavenes Svende til at bruge det af dem lærte Haandværk for egen Regning3. Men det viser Altsammen, at Svendene fulgte med; og Svendebevægelsen og Bondebevægelsen ligesom mødtes. Spörgsmaalet om Haandværksforholdenes bedste Ordning, om Lavs- væsen og Næringsfrihed vakte ikke stort Röre i Stænderforsamlingerne. Man skjød det til Side; det skulde vente, til den i Kjøbenhavn nedsatte Lavskommission havde afgivet sin Betænkning. Men anderledes med Bondeemancipationen, Stænderne repræsenterede særlig Landbointeres-