Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

226 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL serne, og da Overretsprokurator Balthasar Christensen og Kammerraad J. C. Drewsen i 1844 stillede Forslag om Nedsættelse af en stor Kom- mission, hvis Formaal skulde være Bondestandens fuldstændige Eman- cipation »til virkelig Frihed og Lighed for Person, Ejendom og Virksom- hed med Statens øvrige Borgere«, rejste der sig en voldsom Kamp. Den førtes med usigelig Heftighed og Bitterhed, og i den vendte A. S. Ørsted sig bl. A. mod »de fule Folkeforførere«, der spredte Misfornøjelse blandt Bondestanden og gjorde sig en Næringsvej af som Agitatorer formelig at rejse fra Sogn til Sogn. En af dem, han sigtede til ved denne Lejlig- hed, var Skolelæreren i Vensløv ved Holsteinborg Rasmus Sörensen, en dygtig Lærer og i det Hele en begavet, men urolig Mand, der forekom Peter Rordam »som en Flintesten, af hvem der bestandig flöj Gnister«. Baade kristeligt og socialt vakt øvede han med sin ofte uklare Længsel og Begejstring saa stor Indflydelse, at de Mødeforbud, som Kancelliet paa dette Omraade udstedte, ikke mindst vare myntede paa ham. Han lod sig dog ikke skræmme, og ved Festen i Holbæk Amts Landbofor- ening i Oktober 1845, hvor Skolelærer Gleerup talte, var Rasmus Sören- sen ogsaa Taler, ligesom den tidligere Skomager J. A. Hansen her holdt sin første offentlige Tale. Bevægelsen var voxende, og den 5 Maj 1846 konstitueredes Bondevennernes Selskab, den saa mægtige Faktor i vor senere Udvikling, med følgende Bestyrelse: Kaptajn Tscherning (For- mand), Overretsprokurator Balthasar Christensen, Kammerraad Drewsen, fhv. Skolelærer Gleerup, Kaptajn (i Studenterkorpset) N. F. Jespersen til Grönnebjerggaard, Orla Lehmann og den tidligere Kommitterede i Rentekammeret Etatsraad P. Povelsen1. Men det er Rasmus Sörensen, vi her skulle dvæle ved, og om ham kan det oplyses, at han allerede i 1843 fremkom med et Forslag til Op- rettelsen af en Undervisningsanstalt for voxne Bønderkarle. Det er Grundt- vigs Folkehöjskole-Tanke, der her sætter en tidlig Frugt, som dog ikke blev til Virkelighed. Han ønskede til Skolen at kjøbe en Bondegaard og fik i den Anledning Løfte om Tilskud fra Mange, bl. A. fra baade Greve F. M. Knuth og Godsejer E. Tesdorph, men han formaaede ikke at gjeiinemføre Sagen2. Tanken om Undervisning for Voxne gjærede dog stadig i ham, og da han i 1844 nedlagde sit Embede og Hyttede til