Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

230 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL særlig daarligt stillede Svende, der ikke havde Raad til at betale blot det ringeste Kontingent, og til Betegnelse af hans Standpunkt kan følgende Sætning tjene: »religiøs og fornuftig Undervisning og Oplysning er lige saa nødvendig for Sjælen som Mad og Drikke for Legemet«. Der blev indrettet forskjellige Undervisningskursus, og den, der aabnede den nye Forenings første Møde den 25 Oktober var Pastor Grundtvig, han ud- viklede Foreningens Formaal og talte om almindelig Oplysning1. Ved dette Møde havde Foren ingen c. 170 Medlemmer. Da den næste Gang holdt Møde, den 8 November, ved hvilket Møde Bøssemager G. Christensen udviklede Begrebet Frihed, var Medlemstallet c. 250, og ved Generalforsamlingen den 13 December 396. Den var altsaa i kraf- tig Væxt, hvorfor det da ogsaa er naturligt, at dens Bestyrelse væsentlig blev gjenvalgt, den eneste Forandring, der skete, var, at Løjtnant Schu- macher traadte ud og fik Bøssemager Christensen til Efterfølger2. Da det mærkelige Aar 1848 begyndte, bestod Haandværkerdannelses-For- eningens Bestyrelse altsaa af Sadelmager Christensen (Formand), Urmager Voltelen, Malermester Lunde, Typograf Dein og Bøssemager Christensen, og i det Aar kom den stadig voxende Forening til at spille en Rolle. Derom skulle vi høre senere, her skal endnu kun oplyses, at ogsaa Haandværkerforeningeii nu syntes at skulle komme i virksom Bevægelse. Under 25 Oktober 1847 udkom den længe ventede Betænkning af den i 1840 nedsatte Lavskommission. Kommissionen bestod ved sin Nedsættelse, saaledes som vi ovenfor have hørt, af de to Raadmænd Etatsraad M. Skibsted og Justitsraad A. C. Riis-Lowson, samt af de fem Borgerrepræsentanter Professor N. David, Urmager H. L. Kylil, Cand. jur. Orla Lehmann, Bagermester H. C. Sager og Urtekræmmer A. C. Øst. Som vi ogsaa have hørt, tog den strax kraftigt fat; den Afdeling af den, der skulde behandle Haandværkslavene, æskede mundtlige Udtalelser af en Række Haandværkere, saavel Mestere som Svende, men dens Virksomhed synes snart at være gaaet istaa. Da Orla Lehmann blev aktioneret for en Tale om en fri Forfatnings Betyd- ning, som han den 30 Januar 1841 havde holdt i Nykjøbing paa Fal- ster, og samtidig blev suspenderet som Borgerrepræsentant, kunde han først efterat have udstaaet den tre-Maaneders Fængselsstraf, Højesterets-