Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL 231 dommen af 20 Januar 1842 idömte liam, paany give Møde i Lavskom- missionen, og Dr. David, der i 1841 blev Raadmand, kom snart efter til at tiltræde en lang officiel Rejse til Undersøgelse af Udlandets Fæng- selsvæsen, fra hvilken han først kom tilbage i Begyndelsen af 1842. I meget lang Tid var Kommissionen saaledes berøvet to af dens væsent- ligste Kræfter, og det er da helt forstaaeligt, at Borgerrepræsentationen i Aaret 1842 endog to Gange søger Oplysning om, hvorledes det gaar med dens Arbejde1. Saa træder i November s. A. Lehmann helt fra som Borgerrepræsentant, han begiver sig paa en større Udenlandsrejse, men nu tilføres der i Lehmanns Sted Kommissionen en stor Arbejdskraft, idet Overavditør Otto Müller, der samme Aar var bleven Borgerrepræ- sentant, indvælges i den, og snart efter sker der den mindre Forandring, at Bagermester Sager i Januar 1843 udtræder paa Grund af sine Forret- ninger under Fattigvæsenet og bliver erstattet af Garvermester J. P. Riicks- däschel. Endelig sker det, at den gamle Etatsraad Skibsted i 1844 trækker sig tilbage og bliver efterfulgt af Algreen-Ussing, der samme Aar var bleven Borgemester, en Stilling, han dog kun havde inde, til han i 1846 blev udnævnt til Deputeret i det danske Kancelli; men her maa det erindres, at Algreen-Ussing ikke længere er den unge, stærkt liberalt sindede Mand, hvad 1)1. A. saa mærkelig tydeligt fremgaar af de liberale Blades Omtale af hans Udnævnelse til Kancellideputeret. »Kjøbenhavns- posten« skriver saaledes: »Hvad vilde man ikke for 10, for 8 Aar siden have givet til, at Algreen-Ussing var bleven udnævnt til Deputeret i det kongelig danske Kancelli? Nu er han blevet det, og der er ikke alene Ingen som jubler i den Anledning, men Mange anse det vel endog for beklageligt, for skadeligt for den gode Sag«2. Alle Kommissionens forskjellige Medlemmer ere her nævnte, og lidt efter lidt fremmedes nu dens Arbejder. Under 10 Februar 1844 afgav den sin Betænkning angaaende Handelslavene og Handelskorporatio- nerne, og under 25 Oktober 1817 naaede den til at afgive en tilsvarende Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklavene, men under denne stod ikke syv, men kun fem Navne, idet Algreen-Ussing, som nævnt, i Slutningen af 1846 var afgaaet som Borgemester og Garver Rücksdäschel i Begyndelsen af 1847 var død, uden at deres Pladser paany vare bievne