Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL
besatte. Under Betænkningen læses derfor kun Navnene Riis-Lowson,
C. N. David, A. C. Øst, H. Kyhl og O. Müller.
Og hvad stod der nu i Betænkningen, i denne fra saa mange Sider
med ikke ringe Spænding og Forventning imødesete Betænkning? Efter
en længere Udvikling, der fylder 183 trykte Sider, slutter den med ikke
mindre end 47 Indstillingspunkter, der med Hensyn til den egentlige
Haandværksnæring i Hovedsagen gaa ud paa Følgende: Lavsindretningen
skal vedblive, dog saaledes at der efter et Tidsrum af tyve Aar fra den
paagjældende Anordnings Emanation at regne atter skal tages under
Overvejelse, hvorvidt Lavsindretningen fremdeles bör bibeholdes. Tre
smaa Lav, der hver for sig kun bestod af et aldeles ubetydeligt Antal
Medlemmer, skulde dog ophæves, Blytækkerlavet, Felberederlavet og
Kandestøberlavet, og to andre smaa Lav Knapmagerlavet og Sværdfeger-
lavet skulde forenes med henholdsvis Possementmagerlavet og Gørtler-
lavet ligesom Nagelsmedelavet skulde forenes med Smedelavet, i hvilket
den skarpe Sondring mellem de forskjellige Sorter Smede, særlig mellem
Grovsmede og Klejnsmede, skulde bortfalde. Endelig skulde Kobber-
smedelavet og Blikkenslagerlavet forenes i et Lav, ligesaa Dugmagerlavet,
Töjmagerlavet og Linnedvæverlavet samt endelig Snedkerlavet, Stole-
magerlavet og Trædrejerlavet.
Hvad dernæst Svende- og Mesterprøverne angaar, da skulde de ved-
blive, men de skulde revideres, og særlig skulde Mesterprøverne under-
gaa en Modifikation og Simplifikation, saaledes at de kunde udføres i
kortere Tid og med ringere Bekostning end tidligere, men samtidig saa
vidt muligt udvides med en teoretisk Prøve, og man skulde kunne ind-
stille sig til Mesterprøve uden at have gjort Svendestykke. Den Ret,
Professorerne ved Kunstakademiet samt de Artister, der havde vundet
dets store Guldmedalje og dets store Sølvmedalje, havde til at drive
Haandværk henholdsvis som Mestere med eller uden Borgerskab eller
som Svende, skulde udvides til Lærerne, Kandidaterne og examinerede
Værkstedselever ved den polytekniske Læreanstalt. Og dernæst skulde
enhver Lavssvend, som i otte Aar eller, hvis han havde opnaaet 30-Aars-
Alderen, i fire Aar havde arbejdet som Svend, være berettiget til uden
Prøve at erholde Borgerskab som Frimester og benytte sig af en Lær-