Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
232 TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL besatte. Under Betænkningen læses derfor kun Navnene Riis-Lowson, C. N. David, A. C. Øst, H. Kyhl og O. Müller. Og hvad stod der nu i Betænkningen, i denne fra saa mange Sider med ikke ringe Spænding og Forventning imødesete Betænkning? Efter en længere Udvikling, der fylder 183 trykte Sider, slutter den med ikke mindre end 47 Indstillingspunkter, der med Hensyn til den egentlige Haandværksnæring i Hovedsagen gaa ud paa Følgende: Lavsindretningen skal vedblive, dog saaledes at der efter et Tidsrum af tyve Aar fra den paagjældende Anordnings Emanation at regne atter skal tages under Overvejelse, hvorvidt Lavsindretningen fremdeles bör bibeholdes. Tre smaa Lav, der hver for sig kun bestod af et aldeles ubetydeligt Antal Medlemmer, skulde dog ophæves, Blytækkerlavet, Felberederlavet og Kandestøberlavet, og to andre smaa Lav Knapmagerlavet og Sværdfeger- lavet skulde forenes med henholdsvis Possementmagerlavet og Gørtler- lavet ligesom Nagelsmedelavet skulde forenes med Smedelavet, i hvilket den skarpe Sondring mellem de forskjellige Sorter Smede, særlig mellem Grovsmede og Klejnsmede, skulde bortfalde. Endelig skulde Kobber- smedelavet og Blikkenslagerlavet forenes i et Lav, ligesaa Dugmagerlavet, Töjmagerlavet og Linnedvæverlavet samt endelig Snedkerlavet, Stole- magerlavet og Trædrejerlavet. Hvad dernæst Svende- og Mesterprøverne angaar, da skulde de ved- blive, men de skulde revideres, og særlig skulde Mesterprøverne under- gaa en Modifikation og Simplifikation, saaledes at de kunde udføres i kortere Tid og med ringere Bekostning end tidligere, men samtidig saa vidt muligt udvides med en teoretisk Prøve, og man skulde kunne ind- stille sig til Mesterprøve uden at have gjort Svendestykke. Den Ret, Professorerne ved Kunstakademiet samt de Artister, der havde vundet dets store Guldmedalje og dets store Sølvmedalje, havde til at drive Haandværk henholdsvis som Mestere med eller uden Borgerskab eller som Svende, skulde udvides til Lærerne, Kandidaterne og examinerede Værkstedselever ved den polytekniske Læreanstalt. Og dernæst skulde enhver Lavssvend, som i otte Aar eller, hvis han havde opnaaet 30-Aars- Alderen, i fire Aar havde arbejdet som Svend, være berettiget til uden Prøve at erholde Borgerskab som Frimester og benytte sig af en Lær-