Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL 233 lings Hjælp samt efter andre otte Aars Forløb at arbejde med en Svend; i de paagjældende otte eller fire Aar skulde han have været indtegnet i Lavsprotokollen og have svaret Tidepenge. Medens Betænkningen saa- ledes gaar ud paa at indføre et almindeligt Frim esterskab, ønsker den, at den Frimesterret, der var tillagt Brandkorpsets Værkgeseller, skulde betinges af, at de vare Svende og erhvervede Borgerskab, og saa vil den endnu, at den afskedigede Militære hidtil tillagte Ret, hvorefter de uhindret af Lavene maatte arbejde med egne Hænder, aldeles skulde bortfalde. Endelig maa det endnu her nævnes, at Mesterprøverne skulde bedømmes af en særlig Kommission, hvortil det paagjældende Lav skulde vælge to Medlemmer, idet den forøvrigt endnu skulde bestaa af et Magi- stratsmedlem, af en af Magistraten valgt Haandværksmester eller Fabri- kant, der driver en beslægtet Næringsvej, og endelig af enten et Medlem af den polytekniske Læreanstalts Lærerpersonale eller et Medlem af Kunst- akademiet. De i disse Forslag liggende Tanker synes alle kjendte fra Frd. 21 Marts 1800 og den forudgaaende Kommission af 1794. Det er saaledes Forord- ningens i Aarenes Løb atter ophævede Frimester-Bestemmelser, der her paany foreslaas, og det er da helt naturligt, at ligesom A. S. Ørsted, havde rosende Ord tilovers for Forordningen af 1800, har han del ogsaa for Betænkningen af 1847. Den vidner, siger han, om grundig Indsigt i de almindelige Grundsætninger for Næringsvæsenet og om nøjagtigt Kjendskab til alle de paagjældende Forhold; den er udarbejdet med Overblik og klogt Maadehold. Ørsted kan kun ønske, at den Vej, den anviser, maa blive fulgt1. Men nu Haandværkerforeningen, hvorledes saa den paa Betænkningen? Nu var jo, som den selv siger, »det Tids- punkt indtraadt, hvor den Opgave skal løses, som Foreningen fra sin Stiftelse i 1840 satte sig som et af sine Hovedformaal«, Standens »dyg- tige og indsigtsfulde Mænd, der havde nöje Kjendskab til Forholdene i Lavene og til Forholdene, under hvilke de forskjellige Haandværkere arbejdede«, skulde nu give Svar paa Spörgsmaalet om, hvorledes Haand- værksforholdene bedst vilde kunne ordnes. Den udsendte strax en Op- fordring til alle Haandværkslavenes Oldermænd om at forelægge Betænk- ningen i deres Lav og derpaa indsende de Bemærkninger, Forelæggelsen 30