Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIDEN, DA HAANDVÆRKERDANNELSESFORENINGEN BLEV TIL 233
lings Hjælp samt efter andre otte Aars Forløb at arbejde med en Svend;
i de paagjældende otte eller fire Aar skulde han have været indtegnet i
Lavsprotokollen og have svaret Tidepenge. Medens Betænkningen saa-
ledes gaar ud paa at indføre et almindeligt Frim esterskab, ønsker den,
at den Frimesterret, der var tillagt Brandkorpsets Værkgeseller, skulde
betinges af, at de vare Svende og erhvervede Borgerskab, og saa vil
den endnu, at den afskedigede Militære hidtil tillagte Ret, hvorefter de
uhindret af Lavene maatte arbejde med egne Hænder, aldeles skulde
bortfalde. Endelig maa det endnu her nævnes, at Mesterprøverne skulde
bedømmes af en særlig Kommission, hvortil det paagjældende Lav skulde
vælge to Medlemmer, idet den forøvrigt endnu skulde bestaa af et Magi-
stratsmedlem, af en af Magistraten valgt Haandværksmester eller Fabri-
kant, der driver en beslægtet Næringsvej, og endelig af enten et Medlem
af den polytekniske Læreanstalts Lærerpersonale eller et Medlem af Kunst-
akademiet.
De i disse Forslag liggende Tanker synes alle kjendte fra Frd. 21 Marts
1800 og den forudgaaende Kommission af 1794. Det er saaledes Forord-
ningens i Aarenes Løb atter ophævede Frimester-Bestemmelser, der her
paany foreslaas, og det er da helt naturligt, at ligesom A. S. Ørsted,
havde rosende Ord tilovers for Forordningen af 1800, har han del ogsaa
for Betænkningen af 1847. Den vidner, siger han, om grundig Indsigt
i de almindelige Grundsætninger for Næringsvæsenet og om nøjagtigt
Kjendskab til alle de paagjældende Forhold; den er udarbejdet med
Overblik og klogt Maadehold. Ørsted kan kun ønske, at den Vej, den
anviser, maa blive fulgt1. Men nu Haandværkerforeningen, hvorledes
saa den paa Betænkningen? Nu var jo, som den selv siger, »det Tids-
punkt indtraadt, hvor den Opgave skal løses, som Foreningen fra sin
Stiftelse i 1840 satte sig som et af sine Hovedformaal«, Standens »dyg-
tige og indsigtsfulde Mænd, der havde nöje Kjendskab til Forholdene i
Lavene og til Forholdene, under hvilke de forskjellige Haandværkere
arbejdede«, skulde nu give Svar paa Spörgsmaalet om, hvorledes Haand-
værksforholdene bedst vilde kunne ordnes. Den udsendte strax en Op-
fordring til alle Haandværkslavenes Oldermænd om at forelægge Betænk-
ningen i deres Lav og derpaa indsende de Bemærkninger, Forelæggelsen
30