Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

254 1848 OG 1849 endnu Daglönnen forhöjes, Arbejdstiden forkortes og Svendene have Ind- flydelse paa Oldermandsvalget1. Her er Stænk af Tidens Frihedsfølelse, og givet er det jo i det Hele, at Svendene vilde være med til at reformere og bestemme, hvad der er ganske naturligt. Det, Töj- og Bomuldsvæverlavets Svende ønskede i deres Skrivelse til Haandværkelforeningen, var lige, hvad Jernstøber Lunde havde doceret i sit lille Skrift: »Forslag til Forbedring i de arbejdende Klassers Kaar«, som udkom i Sommeren 1848. Haandværksstanden hørte efter ham »ikke til de Begunstigedes Klasser«, og særlig dens Svende havde »al Aarsag til at være utilfredse med deres Stilling«, de hørte til de Lidende i Samfundet. Men hvor kunde det være anderledes, der var jo »Mangel paa en hensigtsmæssig Organisation og en dygtig Centralbe- styrelse, der var udgaaet af Haandværkernes egen Midte«. En saadan burde dannes. Svendeklassen i hver Haandtering skulde træde sammen og efter fælles Raadslagning vedtage, hvad den fra sit Standpunkt ansaa for gavnligt; Mesterne skulde gjöre det Samme, og begge Korporationer skulde derefter vælge lige mange Medlemmer til en den paagjældende Erhvervsgren repræsenterende Bestyrelse, hvorpaa de forskjellige Besty- relser skulde vælge en Overbestyrelse, der »sluttede det Hele«. Saaledes lærte Lunde, og Væversvendene fulgte hans Lære, men omtrent samtidig havde Redaktør Grüne i Haandværkerdannelses-For- eningen agiteret for en vistnok væsentlig radikalere Arbejderrepræsenta- tion. Spörgsmaalet om den forhandledes paa en Generalforsamling den 31 Avgust, og Lunde, der kort for havde afløst Sadelmager Christensen som Foreningens Formand, tilskrev under 2 September Haandværker- foreningen, hvis Tilslutning ønskedes, om den vilde medvirke til, »at en Forsamling af de vigtigste Kræfter blandt den arbejdende Klasse kan træde sammen og raadslaa om Standens Tarv«. Foreløbigt skulde hver Forening vælge fem Medlemmer til en Komite, der skulde gjöre videre Forslag. Men medens Haandværkerforeningen nok vilde komme Væver- svendene imøde, troede den ikke at kunne indlade sig med Haandværker- dannelses-Foreningen; gik den med til begge Foretagender, vilde der efter dens Mening komme »en dobbelt Retning« i Virksomheden. Den sym- patiserede ikke med Lunde og endnu mindre med Grime. Da Lunde