Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
1848 OG 1849 255 sendte Foreningen lolv Exemplarer af hans ovennævnte Skrift, modtog den dem til Fremlæggelse paa Læsebordet, men da han som Formand i Valgreformkomiteen sendte den 50 Adgangskort til Hippodrommødet den 14 Avgust, »bestemte man sig for strax at remittere disse, da Tiden var for kort til at underkaste saa store og vigtige Spörgsmaal, som Pro- grammet indeholdt, en omhyggelig Overvejelse og Prøvelse«1. Mærkeligt er det under disse Forhold, at Haandværkerforeningens Generalforsamling den 2 Oktober, som ovenfor nævnt, satte Bøssemager Christensen paa Foreningens Liste over Kandidater ved Valgene til Rigs- forsamlingen. Men det er muligvis ogsaa faldet Bestyrelsen selv for Brystet, og sikkert er det, at da Bogtrykker Sally B. Salomon den 29 No- vember foresloges til Medlem, blev Afgjörelsen, om han kunde optages, af Bestyrelsen henvist til »en vordende Repræsentantforsamling«. Over- for ham gik man alligevel ikke saa strengt frem som mod Finerskjærer H. P. Frederiksen, der i 1846 helt holdtes ude. Den 26 Januar 1849 blev Bogtrykker Salomon oplagen2. Erindres maa det jo ogsaa, at Hippo- drompartiet, til hvilket baade Christensen og Salomon hørte, den Gang spillede en endog stor Rolle. For en af dets Chefers Vedkommende, Lunde, fremgaar det bl. A. af en Udtalelse i »Fædrelandet«. Efter at Kongevalgene til Rigsforsamlingen vare bievne bekjendte, ytrer Bladet sin Forundring over, at der ikke ved dem var bleven tænkt paa Lunde; »fordi han har skrevet en slet Bog«, er han, hedder det, »ikke ophørt at være en fremtrædende Karakter, men derimod stedse af en stor Del af den kjøbenhavnske Haandværkerstand anses og vil blive anset for en af dens dygtigste Repræsentanter«3. Som vi have set, rejste Konservatismen paa mange Maader Hovedet i Slutningen af 1848, og Bevægelsen vedblev i 1849. Men Lunde er et af Beviserne for, at den ved Frihedsroret vakte demokratiske Aand dog stadig var tilhuse i Kjøbenhavn. Lunde faldt ved Valgene til Rigsfor- samlingen, han blev, som nævnt, heller ikke kongevalgt, men ved Val- gene i December 1849 til Rigsdagen sejrede han med Glans. Det skete i Nyboders Kredsen. Han fik 514 Stemmer, medens hans Modkandidat Major C. F. A. Tuxen kun fik 255. Lunde fremstillede sig ved denne Lejlighed som fuldblods Demokrat. Han havde været en af Stifterne af