Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

256 1848 OG 1849 Industriforeningen, en af Stifterne af den borgerlige Læseforening, en af Hovedmændene for den ussingske Guldpokal, i Stænderne havde han været en Modstander af Kongevalgene, og nu pegede han med Styrke paa, hvad han kaldte Samfundets störste Ulykke, den umaadelige Kløft mellem de Formuende og dem, der Intet ejede. Han vilde arbejde for de underordnede Klassers Fremskridt og Velvære. Valget fandt Sted den 4 December 1849, og Nyaarsmorgen 1850 overrakte en Deputation fra hans Vælgere ham en Sølvpokal1. 1848 havde ringet en ny Tid ind. Den Lundeske Valghandling viser det tydeligt, og det er kun næsten selvfølgeligt, at Næringsforholdenes Omordning ogsaa maatte komme frem ved den. Det var den utrætte- lige Finerskjærer Frederiksen, der forøvrigt nu var bleven Magasinfor- valter i Kastellet, der interpellerede Lunde om denne Sag. Her synes Lunde forøvrigt at have været mere konservativ end Frederiksen, der var og blev en absolut Næringsfriheds-Mand. Uden Hensyn hertil maa det imidlertid siges, at Bevægelsen i 1848 kaldte baade Godt og Ondt frem. Det er træffende, hvad H. C. Andersen siger om Roret i Marts- Dagene: »Gjennem Gaderne droge Dag og Aften store Folkeskarer syn- gende fædrelandske Sange; der skete ingen Excesser, men der var noget uhyggeligt i at møde disse næsten fremmede Horder, disse mig ube- kjendte Ansigter; det var, som om en helt anden Slægt var traadt frem«2. Samfundet rystedes af en mægtig Bevægelse, der bragte nye Lag frem, men desuagtet, maa det siges, at Udviklingen paa f. Ex. Arbejdsforholde- nes Omraade gik langsomt for sig. Tiden kj ender kun en eneste Ar- bejdsnedlæggelse. Den 9 December 1848 opsagde 196 Typografer deres Pladser, hvorpaa de fjorten Dage efter ophørte at arbejde, men allerede den 19 Januar 1849 var Alt i god, fredelig Gang igjen, efterat de øn- skede Lönkrav delvis var opnaaede3.