Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER Da Aaret 1848 begyndte, forelaa den i saa lang Tid ventede Betænk- ning fra Lavskommissionen1. Hvad A. S. Ørsted mente om den, have vi hørt ovenfor; han roste den og betragtede den som et sindigt Skridt frem ad, godt til at bygge videre paa. Men ellers er det Synd at sige, at den blev paaskjönnet. Kaptajn Tscherning angreb den i »Fædre- landet« og Sejldugsfabrikant E. R. Grove i »Berlingske Tidende«2. Den haltede efter dem til endog to Sider, ja Tscherning bruger saa kraftige Udtryk, at han siger, at Betænkningen »har sat sig paa alle halve For- holdsreglers ulykkelige Standpunkt«, den flikker og bøder »paa forældede misforstaaede, afsjælede Samfundsindretninger«. Den stiller Næringsfri- hed op som et fremtidigt Maal, men viger ganske tilbage for at ggennem- føre det. Saaledes lyder det fra den ene Side, og vende vi os til den anden Side, skulde man tro, at Betænkningen lod Næringsfriheden-gaa triumferende hen over Lavenes Lig. »Haandværksstandens Bemærkninger«, som udkom paa Haandværker- foreningens Forlag og af »Oldermændene« indsendtes til Borgerrepræsen- tationen3, indledes med nogle Udtalelser, der slaa fast, at Lavskommis- sionens Betænkning er et »saare uheldigt Arbejde«. Den har ikke været i Besiddelse af »de flersidige Kræfter, der formaaede at gjöre den det Hverv voxen, der var overdraget den«. Lavsordningen, »under hvilken saa meget Godt er fremgaaet, i hvis Former den hele Slægt er indlevet, og hvis Tilværelse ikke med Grunde i Almindelighed kan bevises at have hindret nogen fornøden Krafts Udvikling i Fædrelandet«, maa derfor gjöre Krav paa, »at det betydelige Antal Individer, Mestere og Arbejdere med Familier, henved et halvthundredtusinde heri Staden, som ernæres ved Haandværksdrift, ikke vorde givne til Pris for alle de Omskiftninger, 33