Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

258 HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER Prøver og Vovespil, som en Tilstand i Kraft af Komiteens Indstilling om en forandret Næringslov, vilde give Anledning og Midler nok til«. Og gaa vi herefter over til at se paa nogle af de 32 Lavs Skrivelser, der ere Bogens væsentligste Bestanddele, da ere de i det Store og Hele saa godt som alle skaarne over samme Læst; vi skulle derfor nedenfor kun fremdrage nogle enkelte. Efter Betænkningen skulde Lavsindretningen vedblive, men dog saa- ledes at det efter tyve Aars Forløb paany skulde tages under Overvejelse, hvorvidt den fremdeles burde bibeholdes. Der var dog tre Lav, som strax skulde ophæves, og nogle andre, der skulde forenes. Hvad de tre første angaar, da var det Blytækkernes, Felberedernes og Kandestøbernes Lav; i det første var der tre Mestere, i det andet een og i det tredje sex. De to første synes ikke at have haft Noget at bemærke, der fore- ligger i alt Fald ingen Skrivelse fra dem; men hvad Kandestøberne an- gaar protesterede de ivrigt. Oldermanden Hans Höy kan ikke erkjende, at Professionen er i Aftagende, han tror tværtimod, at den har gode Fremtidsudsigter. Og paa lignende Maade forsvare næsten alle de Lav sig, der foreslaas forenede, saaledes først Blikkenslagerlavet og Kobber- smedelavet. De ville paa ingen Maade slaas sammen i eet Lav. Naar Kommissionen mener, at deres Arbejdsmaade væsentlig er ens, »da røber det et Ubekjendtskab til Professionernes Detail, der her saa vel som flere Steder i Betænkningen maa være Skyld i de fremkomne Forslag«. Stolemagerlavet vil ikke gjærne gaa op i Snedkerlavet, og dette större Lav mener kun at kunne optage Stolemagerne, naar det paalægges dem at allægge almindelig Snedkerprøve, den lettere Stolemagerprøve maatte helt bortfalde. Snedkerlavet er heller ikke begejstret for at skulle op- tage Trædrejerne, der muligvis hellere burde forenes med Kunstdrejerne. Hvad Gørtlerlavet angaar, da kan det paa visse Betingelser gaa med til at optage Sværdfegerne, men Smedelavet synes slet ikke om den Maade, Komiteen tænker de forskjellige Smedeprofessioner forenede paa. »Det er ubegribeligt, hvorledes Komiteen har kunnet fostre den Tanke, at en Nagelsmed, som forfærdiger nogle enkelte Söm, en Sporemager en Spore, en Klejnsmed en Nogle osv., skulde anses derved at have bevist nogen Duelighed som Mester i Professionen (d. v. s. den samlede Profession)«.