Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER 259 Naar Komiteen endelig ogsaa foreslaar Dugmagerlavet, Töjmagerlavet og Linnedvæverlavet forenede til eet Væverlav, er det snart det eneste Forslag paa dette Omraade, der ikke møder Modsigelse, men det sker af en ganske særlig Grund. Linnedvæverlavet bemærker, »at det maa være dette Lav aldeles ligegyldigt, hvad enten den ene eller den anden Forandring foretages, ti ved den Frihed, som i mange Aar er bleven Alle tilladt med Vævning, navnlig Straffeanstalterne paa Kristianshavn, endvidere Dragøerne paa Amager m. Fl., er dette Lav saaledes gaaet tilbage, at kun meget faa Mestere mere kan ernære sig ved Linnedvæver- arbejde«. Som forstaaeligt er, forsvare de enkelte Lav sig mod at blive hævede eller forenede med andre Lav. Det Tilvante, det gjennem Slægter Ned- arvede er det vanskeligt at komme bort fra, og saaledes gaar det ogsaa med Kommissionens mere principielle Forslag. Medens Svendeprøverne væsentlig kun skulde revideres, skulde Mesterprøverne simplificeres og modificeres og det saaledes, at de ved Siden af at være praktiske Prøver ogsaa til en vis Grad skulde blive teoretiske Prøver. Man skulde der- næst kunne underkaste sig en Mesterprøve uden forud at have aflagt nogen Svendeprøve, og hvad endelig Mesterprøvernes Bedömmelse an- gik, skulde den ikke ske ved Lavene men ved en særlig Kommission. Med Hensyn til Medhjælp skulde Lavsmesterne have Ret til foruden de ved Lavet oplærte Svende og Drenge endnu at benytte Kvinder ved et- hvert Arbejde, hvortil Kvinder passende kunde bruges, og dernæst Alle og Enhver ved Arbejder, der maatte anses som fabriksmæssige eller som udøvedes ved Hjælp af Maskiner. Og saa skulde Enhver Lavsmester ogsaa have Lov til at udføre alt Arbejde ved de Gjenstande, han havde Ret til at afhænde som hele Fabrikata, uanset om det henhørte under andre Professioner. »Til Industriens Fremme« skulde Regeringen endnu kunne give Bevilling til fabrikmæssig Drift af Gjenstande, der hørte under et eller andet Lav, uden Hensyn til om den Vedkommende var lavs- mæssig oplært eller ej, ligesom ogsaa til haandværksmæssig Drift af saa- danne Gjenstande, naar det blot iagttoges, at Bevillingen ikke kom til at gaa ud paa at udøve et Haandværk i hele dets Omfang. Endelig maa der her endnu tilfojes, at Kommissionen foreslog, at den Ret til at drive