Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
260 HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER Haandværk, som var hjemlet Kunstakademiets Professorer, Artister og Elever, skulde udstrækkes til Medlemmerne af den polytekniske Lære- anstalts Bestyrelse, dens Kandidater og Værkstedselever, samt at en Lavs- svend efter at have arbejdet som saadan i otte Aar (eller fire, hvis han havde opnaaet 30-Aars Alderen) skulde være berettiget til uden Prøvers Aflæggelse at erholde Borgerskab som Frimester og til som saadan at benytte sig af en Lærlings Hjælp og efter andre otte Aars Forløb til ogsaa at arbejde med en Svend. Overfor disse Forslag var det nu, at Lavene tog til Orde i Skriftet »Haandværksstandens Bemærkninger«, og vi skulle her tage vort Ud- gangspunkt i den Erklæring, som Snedkerlavet afgav ved sin Oldermand Snedkermester J. C. Schwartzlose, den staar som en af Bogens bedste. I den skildres først, hvorledes den ene Haandværker paa en heldig Maade lader den anden Haandværker leve med sig. Snedkeren giver saaledes Fortjeneste til Smeden, Maleren, Drejeren og Sadelmageren. »At Kjøben- havn har en Borgerstand, hvis Pluralitet nogenlunde er sikret Existens, er en Følge af denne Vexelvirkning«, siges der, og der gjöres fremdeles gjældende, at Haandværksdygtigheden her »har naaet en ualmindelig höj Grad«. »En Lavssvend i Kjøbenhavn forstaar at udføre et Hele i sin Profession, hvoraf hver enkelt Del er forsvarlig«. Men derfor er han ogsaa søgt i Udlandet, medens Haandværkssvende fra Frankrig, England, Belgien og andre Steder, livor Haandværket drives fabrikmæssigt, aldeles ikke kunne benyttes, fordi de kun forstaa at gjöre enkelte Dele af hvad der hører til et Helt. Her er Noget at forsvare, og det bör forsvares, men derfor kan Snedkerlavet dog godt gaa med til forskjellige af de fremkomne Forslag. Det forstaar, »at en Forandring i Mesterprøven i Snedkerlavet, nu da en teoretisk Prøve forudgaar, bör udføres saaledes, at Tid og Omkost- ninger blive mindre«; det kan gaa med til, »at der ikke lægges nogen Hindring ivejen for strax at indstille sig til Mesterprøve uden iforvejen at have gjort Svendeprøve«, og det finder det ret hensigtsmæssigt, at Bedømmelsen af Mesterprøverne underlægges en særegen Bedømmelses- kommission. Men det holder, som vi have set, paa, at den hele Lavs- organisation faar Lov til at bestaa og med den de enkelte Lav, hvis