Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER 261 gjensidige Forhold bl. A. med Hensyn til Grænserne for deres Nærings- ret kunde ordnes ved veludarbejdede, d. v. s. klare og bestemte Regula- tiver. Men til Fremkaldelsen af en fabrikmæssig Industri vil det slet ikke være med. Naar den lavsoplærte Mester kaster sig over Forfær- digelsen af en enkelt Gjenstand, saaledes som det oftere sker, »maa det anses, at Industrien gjöres Fyldest, uden at der ligger nogen Nødven- dighed for at admittere Enhver, som kan skjære en Pind, til at erhverve nogen Næringsfrihed, der ved Konkurrence al lid vil geraade den Dyg- tigere til Skade uden at gavne Publikum«. Det, Komiteen siel ikke har tænkt sig, og hvori ligger én væsentlig Grund til, at Lavene ikke bör undertrykkes men fremelskes, hedder det videre, »er det, at Markedet for Omsætningen i det lille lykkelige Danmark er for lidet; derfor skal man ikke tænke paa at indføre industrielle Forhold, som ere passende i Amerika, Frankrig, England og flere store Lande, men ikkun lade de Forhold, hvorunder man hidtil har været lykkelig, undergaa Revision efter Tidsomstændighederne«. Snedkerlavet er herefter imod, at der gives den polytekniske Lære- anstalt en lignende Ret, som Kunstakademiet sad inde med. Det kalder Komiteens Indstilling herom »dette episodiske Indstillingspunkt«; det er nemlig ikke Lavet bekjendt, »at Bestyrerne af det polytekniske Institut ere i Besiddelse af nogensomhelst Haandværksfærdighed«. Og Komiteens For- slag om ny Indførelse af Fri mesterskab kan det heller ikke gaa med til. »Man se sig vel for, ikke at forrykke Mesternes Stilling, eftersom det hidtil har vist sig, at disse under de bestaaende Forhold have med Familier kunnet føre en tarvelig Husholdning; ti ved en Forandring som den foreslaaede, der vil og maa have Lavenes Opløsning tidlig eller sil- dig til Følge, vil man kun fremhjælpe almindelig Næringsløshed, bevirke Tabet af en kraftig og hæderlig Borgerstamme (Middelklasse) og kaste Haandværksdrift i Armene paa Pengearistokratiet«. Med »Humaniteten« for öje vil Snedkerlavet dog anbefale, at der gives Svende, som have fyldt 45 Aar, Ret til at vinde Borgerskab som Frimestere med Tilladelse til at holde en Svend. Og saa vender det sig med Styrke imod, at Me- sterne skulde have Ret til at udføre alt Arbejde, »som udfordres til Totaliteten af et Helt«, saaledes at altsaa en Snedkermesterskulde kunne