Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

262 HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER holde bl. A. Smede- og Malerværksted. Der vilde vel herved kunne naas »en udvidet Næringsfrihed«, men kun paa Bekostning af »de under- ordnede Professionister, der herved vilde lide, ja maaske vilde synke ned til almindelige Trælle i Frihedens Tjeneste«. Lavet kan kun strække sig saa vidt, at en Mester kunde faa Ret til at gjöre alle enkelte Dele ved de Gjenstande, han er berettiget til at afhænde som hele Fabrikata, naar disse Dele forarbejdes af det Materiale, som hører under hans Pro- fession og ikke vedkommer andre Professioners exklusive Rettigheder. Det er en omhyggelig affattet og helt igjennem værdigt holdt Erklæ- ring, som Snedkerlavet har Ære af. Den viser klart Lavenes Stand- punkt, men selvfølgelig var der Lav, der brugte stærkere Ord og tillige fremsatte ubevislige Fakta. Smedelavet mener at kunne sige, at Komi- teen i sit Forslag »er gaaet ud paa at favorisere den Formuende, ind- klædt med Talemaader og Tirader om Industriens Fremblomstren isteden- for ligefrem at kalde det: Pengearistokratiets Magt og Begunstigelse til Haandværksstandens Ødelæggelse«. Og navnlig var det da Frimester- forslaget, der vakte Betænkelighed og Vrede. Parykmagerlavet ser tyde- ligt »de Yderligheder, et saadant umodent, upraktisk Forslag« maa til- vejebringe i »en stor Grad af Pavperisme«; det mener at kunne gaa ud fra som »faktisk bevist«, at Bestemmelserne i 1808 og 1813, der gav Borgervæbningen og Livjægerne Frimesterret, »tilvejebragte en Tilstand, der nær havde medført Opløsning af den borgerlige Ordning, idet An- tallet paa de Fattige blev saa stort, at det var umuligt for Borgerne at bære den trykkende Fattigbyrde«. Og bl. A. Sadelmagerlavet stemmer i med her: »Frimesterskabet er en Uting, lige forkastelig fra hvad Side man end betragter Sagen, enten man hylder Lavsindretning eller Næ- ringsfrihed«. Det er da ogsaa Frimesterforslaget, der bliver mest omtalt i de al- mindelige Udtalelser, med hvilke der begyndes i det til Borgerrepræsenta- tionen sendte Skrift. Det kaldes Komiteens »vistnok mest uheldige Forslag«, og der gjöres efter Lavenes Skrivelser nöje Rede for, hvilken stor Mængde Svende der var, som efter det strax kunde kræve at blive Frimestere, Betingelsen var jo kun, at de havde arbejdet otte Aar som Svende. I Snedkerlavet var der 700, i Skomagerlavet 500, i Skræderlavet 300, i