Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER
der mærkeligt nok have staaet Haandværkere mod Haandværkere. Ja de
fleste Haandværkere maa have stemt imod, ligesom da Fugmann søgte
at skjærme Kandestøberlavet mod at blive nedlagt og Kobbersmede-
lavet mod at blive forenet med Blikkenslagerlavet. Og der stod — hvad
der dog er mere forstaaeligt — 24 Stemmer mod endda kun een, da
Tømmermester Kayser og Sadelmagermester Christensen forsøgte at faa
sat igjennem, at der skulde lægges stor Vægt paa, at Mesterprøverne
mere kom til at vise Vedkommendes Dygtighed til at lede og forestaa et
Værksted end hans Evne til at virke som Arbejder i det. Alt skulde paa
dette Omraade helst blive ved det Gamle, og det falder i Traad hermed,
naar det Indstillingspunkt blev udstemt, hvorefter Mesterprøven skulde
indrettes saaledes, at det af den kunde skjönnes, at den Vedkommende
kunde skrive sit Modersmaal tydeligt og nogenlunde sprogrigtigt. Over-
retsprokurator Larsen opnaaede heller ikke at faa Snedkerlavet og
Tømmerlavet forenede. Et Forslag fra ham herom blev forkastet med 24
Stemmer mod 2.
I det Hele maa det siges, at Haandværkerne langtfra kom tilkort.
De naaede vel ikke All, hvad de vilde, men Indstillingspunkterne,
der nu gik til Ministeriet, vare efter den 3-Dages Forhandling et Stykke
nærmere ved de af Lavene stillede Krav end for. Noget Ønske om
Næringsfrihed kom ikke til at staa som Resultat af Afstemningerne.
Erindres maa det jo ogsaa, at Danmark paa Industriens Omraade den
Gang endnu væsentlig kun kjendte Haandværk og atter Haandværk. Den
Industriudstilling, som Industriforeningen i 1852 bragte i Stand i en sær-
lig opført Bygning paa Kristiansborgs Ridebane, den absolut største Ud-
stilling, der hidtil var set her, viste dette tydeligt. Det er sandt, at Kam-
merraad J. C. Drewsen paa Strandmøllen til Papirfabriken dér i 1821
indforskrev en Dampmaskine paa 6 Hestes Kraft, 1824 en hydraulisk
Presse og i 1828 en Dampmaskine paa 20 Hestes Kraft saml cn Papir-
maskine, der blev den første i Norden. Det er sandt, at Handelshuset
J. P. Suhr & Sön i 1827 lod det af Frederik VI ejede Etablissement paa
Frederiksværk gjöre en 20 Hestes Dampmaskine til det Kobbervalseværk,
som Huset samtidig oprettede dér, og det er sandt, som vi ovenfor have
hørt, at der i 1835 kom nogen Fart i Anvendelsen af Hurtigpresser.