Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKSSTANDENS BEMÆRKNINGER 269 Men til nogen Maskinindustri eller i det Hele til nogen större Industri her i Landet mærkes der paa den nævnte Udstilling saa godt som Intet. Den officielle Beretning om Udstillingen gjör gjældende, at Industrien her i Landet ikke var nogen Hovederhvervskilde. »Den kan væsentlig kun blomstre, forsaavidt den tillige kan tjene til at udvide, ophjælpe og fremme Handelen og Agerbruget. Her findes derfor kun faa större indu- strielle Anlæg, og navnlig findes lier kun faa större Maskinværksteder, da Landet ikke har Brug for saa mange eller saa store Maskiner som de Lande, der for en stor Del begrunde deres Velstand paa Industrien«. Alt paa Udstillingen var Haandværk, solidt og dygtigt Haandværk med synlig Paavirkning af Professor Hetsch’s gode kunstindustrielle Bestræ- belser, men kun Haandværk. Tiden stod i alt Væsentligt endnu helt i Haandværkets Tegn, og derfor er den forstaaende Venlighed, der ved den ovennævnte Forhandling i Borgerrepræsentationen vistes Haand- værket naturlig nok. Men selvfølgelig var der dog Tegn oppe om en forestaaende Forandring. Paa Udstillingen saas ved Siden af tre Bog- trykker-Haandpresser en Bogtryk-Hurtigpresse, og ved Siden af to kun smaa Dampmaskiner (en paa fire og en paa sex Heste) fra Firmaet H. Gamst & H. C. Lund en större paa ti Heste fra Baumgarten & Bur- meister, det Firma, der snart skulde blive Stammoder til Burmeister & Wain’s store Maskinfabrik og Skibsbyggeri1. Der laa store Forandrings- tendenser i Tiden, London havde i 1851 huset den første Verdensudstil- ling, og disse Tendenser skulde forholdsvis hurtigt komme (il Udvikling.