Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FORENINGSRÖRE Industriforeningen, der blev stiftet 1838, samlede, som vi have set, under Liberalismens Flag alle Industriinteresserede, og som cl Slags Modtræk dannedes saa i 1840 Haandværkerforeningen som en konserva- tiv, helt ud faglig Forening. Tidens Udvikling gik imidlertid stærkt i liberal Retning, og i 1847 kom da en meget demokratisk »Haandværker- dannelses-Forening« til. Medlemsantallet i denne Forening steg hurtigt, 1848 var det oppe paa 900, og vi'have da ogsaa set, at den spillede en ikke ringe Rolle. Den var paa denne Tid absolut erkjendt som den tredje af Kjøbenhavns industrielle Foreninger, hvilket bl. A. fremgaar af en Skrivelse af 22 September 1849 fra tolv bekjendte Mænd til just disse tre Foreninger om at træde sammen til en flersidig Overvejelse af Næ- ringsforholdene. De tolv Mænd vare: Mekanikus H. H. Baumgarten, Höjesteretsadvokat Gustav Brock, Krigsraad Lasenius Kramp, Töjmager A. C. Klamer, Jernstøber P. F. Lunde, Hof-Blikkenslager Fritz Meyer, Jernbanedirektør Viggo Rothe, Kunstdrejer J. A. Schwartz, Tojmager- mester H. T. Stahl, Magister Adolf Steen, Sejlmager Joh. Pli. Weilbach og Urtekræmmer A. C. Øst1. Den, som førte an her, var Jernbanedirektør V. Rothe. Nærings- forholdenes bedste Ordning laa ham alvorligt paa Sinde. Det var ham, der i 1846 havde faaet Industriforeningen til at andrage Stænderforsam- lingerne i Roskilde og Viborg om at ville petitionere om en almindelig Revision af den danske Næringslovgivning. Det var, medens han var Formand for Industriforeningen (1847-48), at denne androg Regeringen om midlertidig at udvirke en större Næringsfrihed for Lavssvende2, og nu forelaa der fra hans Haand et lille Skrift: »Om en Reform af Lov- givningen angaaende Næringsvæsenet især med Hensyn til Forholdet