Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
FORENINGSRÖRE
leise i Forening med en Samfundet heldbringende Moral vil leltes ad
den betegnede Vej, vil Ingen, som kjender Menneskene, som de i Virke-
ligheden ere, tvivle paa«. Han er en godlidende og velmenende Demo-
krat.
At dette Skrift lod en Mængde Tilhængere vrimle op om Lunde, er
givet. Men i Haandværkerdannelses-Foreningen stod han dog kun kort
Tid som Formand, kun fra Juli til December 1848; hvorfor han ophørte
som Formand, kan næppe oplyses. Haandværkerdannelses-Foreningen
udgav ingen »Meddelelser«, og dens Arkiv synes forsvundet. Her kan
kun meddeles, at Sadelmagermester P. C. Olsen blev Formand efter
Lunde, og at de derefter hurtigt skiftende Formænd vare Malermester
L. C. Lunde, Bøssemager G. Christensen (1850 i fjorten Dage), Skræder-
mester Joh. R. Lund og saa Skomagermester J. P. Borch1. Da den Sidst-
nævnte blev Formand — det er i 1851 — var Medlemsantallet sunket
til et Par Hundrede, Selskabets Status kunde ikke balancere længere.
Han foreslog derfor at opløse Foreningen, men herimod rejste der sig
Stemmer. En Indsender i »Fædrelandet« manede til Tilgang, og efter
Opfordring kom Institutbestyrer C. V. Rimestad til at være den Ledende.
Han blev Formand, og han bragte Medlemstallet til at stige. Hver Man-
dag holdt han et historisk Foredrag, men det var sikkert for en helt
anden Medlemsskare end den, der i 1847 og 1848 flokkedes i den af
Forventning og Mod svulmende unge Forening. Nu var den gammel
og træt. Der opstod da ogsaa ved Siden af den en ny Forening, som
betegnende nok hurtigt fik just Jernstøber Lunde til Formand. Her skal
endnu kun tilföjes, at Haandværkerdannelses-Foreningens muligvis sidste
officielle Optrædeil var et Andragende af Februar 1850 til Justitsmini-
steriet om et af Regeringen forelagt Udkast ti] en Borgervæbningslov for
Kjøbenhavn; da Krigen endnu ikke var endt, betragtedes Forslaget som
ubetimeligt2.
Den nye Forening udgik fra Kjøbenhavns Oldgeseller. Haandværker-
foreningen havde kaldt paa dem, da det i 1848 gjaldt om at bekæmpe
Industriforeningens Andragende om udvidet Erhvervsfrihed for Lavs-
svende, og den kaldte strax efter igjen paa dem, da Töj- og Bomulds-
væverlavets Svende fremkom med Forslag om Oprettelsen af et Haand-