Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
274 FORENINGSRÖRE leise i Forening med en Samfundet heldbringende Moral vil leltes ad den betegnede Vej, vil Ingen, som kjender Menneskene, som de i Virke- ligheden ere, tvivle paa«. Han er en godlidende og velmenende Demo- krat. At dette Skrift lod en Mængde Tilhængere vrimle op om Lunde, er givet. Men i Haandværkerdannelses-Foreningen stod han dog kun kort Tid som Formand, kun fra Juli til December 1848; hvorfor han ophørte som Formand, kan næppe oplyses. Haandværkerdannelses-Foreningen udgav ingen »Meddelelser«, og dens Arkiv synes forsvundet. Her kan kun meddeles, at Sadelmagermester P. C. Olsen blev Formand efter Lunde, og at de derefter hurtigt skiftende Formænd vare Malermester L. C. Lunde, Bøssemager G. Christensen (1850 i fjorten Dage), Skræder- mester Joh. R. Lund og saa Skomagermester J. P. Borch1. Da den Sidst- nævnte blev Formand — det er i 1851 — var Medlemsantallet sunket til et Par Hundrede, Selskabets Status kunde ikke balancere længere. Han foreslog derfor at opløse Foreningen, men herimod rejste der sig Stemmer. En Indsender i »Fædrelandet« manede til Tilgang, og efter Opfordring kom Institutbestyrer C. V. Rimestad til at være den Ledende. Han blev Formand, og han bragte Medlemstallet til at stige. Hver Man- dag holdt han et historisk Foredrag, men det var sikkert for en helt anden Medlemsskare end den, der i 1847 og 1848 flokkedes i den af Forventning og Mod svulmende unge Forening. Nu var den gammel og træt. Der opstod da ogsaa ved Siden af den en ny Forening, som betegnende nok hurtigt fik just Jernstøber Lunde til Formand. Her skal endnu kun tilföjes, at Haandværkerdannelses-Foreningens muligvis sidste officielle Optrædeil var et Andragende af Februar 1850 til Justitsmini- steriet om et af Regeringen forelagt Udkast ti] en Borgervæbningslov for Kjøbenhavn; da Krigen endnu ikke var endt, betragtedes Forslaget som ubetimeligt2. Den nye Forening udgik fra Kjøbenhavns Oldgeseller. Haandværker- foreningen havde kaldt paa dem, da det i 1848 gjaldt om at bekæmpe Industriforeningens Andragende om udvidet Erhvervsfrihed for Lavs- svende, og den kaldte strax efter igjen paa dem, da Töj- og Bomulds- væverlavets Svende fremkom med Forslag om Oprettelsen af et Haand-