Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FORENINGSRÖRE 273 oplystes, at saavel Grosserersocietetet som Lavene havde negtet Delta- gelse, vedtoges det, at Foreningen ikke kunde tiltræde Komiteen, hvor- efter hele Sagen faldt bort1. Hvad havde det hjulpet, at der mellem de tolv Indbydere var ikke alene Haandværkerforeningens Sekretær Krigsraad Lasenius Kramp men Lo Medlemmer af dens Bestyrelse Hof-Blikkenslager Fritz Meyer og Töj- mager H. T. Stahl? Foreningen formaacde desuagtet at holde igjen, og dens passive Holdning slog Spillet ud af Rothes Hænder. Mellem Indbyderne repræsenteredes Haandværkerdannelses-Forenin- gen formentlig af Jernstøber Lunde og Magister Steen, men Lunde var ikke længere Foreningens Formand, og medens Industriforeningen og Haand værkerforeningen vare blivende Foreninger, var Haandværker- dannelses-Foreningen en vigende Forening, der ideligt skiftede Formænd, og det er ganske ejendommeligt at se, at dens første Formand Sadel- magermester C. A. F. Christensen — Formand fra Oktober 1847 til Juli 1848 — i September 1848 er mellem dem, der anbefale de national-libe- rale Kandidater til Rigsforsamlingsvalgene. Han var allerede i Februar s. A. bleven optagen som Medlem i Haandværkerforeningen2. Saa var hans Efterfølger som Formand anderledes udholdende i sine demokra- tiske Anskuelser; det var Jernstøber Lunde, der, kort for han blev For- mand, havde udsendt sit opsigtvækkende lille Skrift »Forslag til Forbed- ring i de arbejdende Klassers Kaar«. Han talte i det, som vi tidligere have hørt, for at Byens »Arbejderbefolkning« skulde organisere sig; Svendene skulde danne Foreninger, een for hvert Fag, Mesterne skulde gjöre det Samme, og saa skulde de tilsammen danne en Overbestyrelse, der skulde »slutte det Hele«. Herved, hedder det, skulde bl. A. Pengemagten kunne bekæmpes! »Den er bleven overmodig og misbruger sin Vælde«. Men der skulde gaas sindigt frem, kun ved at stille moderate men bestemte Fordringer kunde Sejren naas, og om Maalet siger han: »lad det være Eders egen som Eders Efterkommeres Deltagelse i Oplysning og Velvære og dermed for- enet bedre og sikrere Udkomme«. »Vi ville intet Monopol, vi ville kun Orden og Beskyttelse af al aandelig saa vel som materiel Ejendom«, og saa siger han endelig: »At Udbredelse af en ægte kristelig Religionsfø- 35