Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

EN BETYDNINGSFULD LOV 17 forelaa, løst godt, dens Arbejde er helt igjennem præget af et ikke ringe ideelt Syn, som bæres af sand Sympati for Haandværksstanden. Æren for det naaede Resultat vil Professor T. Algreen-Ussing da ogsaa tillægge »den store Christian Colbjörnsen«. Idet han kalder ham »en Ven af Folkeoplysning og Folkedannelse«, »en Mand glødende for Borgerret og Borgerfrihed«, kalder han ham ogsaa »Sjælen i Kommissionen af 1794«. At det virkelig var saaledes, kan forøvrigt ogsaa støttes paa en Udta- lelse af A. S. Ørsted, der i det Hele om Forordningen af 21 Marts 1800 siger, at den med Føje kan opstilles som »et talende Vidnesbyrd om den Visdom og liberale Aand, som til den Tid herskede i vor Lovgivning«1. Men med al Tro paa, at Colbjörnsen, der havde været Sjælen i Landbo- kommissionen — han fungerede som dens Sekretær — ogsaa har været endog meget virksom i den senere, den her omhandlede Kommission, er der dog formentlig god Grund til ogsaa her at nævne denne Kom- missions Sekretær, den duelige og samvittighedsfulde Embedsmand fra General-Toldkammeret Kammersekretær Johan Philip Rosenstand Goiske, der af sin Samtid betegnes som baade vittig og lærd og sættes höjt som Taler. Han døde 1815 som Nationalbankdirektør og Konfe- rensraad. I sin Nekrolog over ham siger Rahbek, at han tilhørte »hin Borger- sindets og Fædrelandskærlighedens Guldalder, den skjönne Periode, da Frederiks aarie Morgenrøde ligesom havde vakt hver ædel Kraft«. Det er da kun naturligt, at han har søgt at bruge sine Evner i Tidens Aand, at han saaledes bl. A. fra 1792 bliver Medudgiver af Ugebladet »Borger- vennen«, der, som vi nedenfor skulle se, spiller en Rolle i Haandværks- standens Udvikling, ligesom at han tidligt træder i Forbindelse med det 1793 stiftede »Præmieselskab for den jødiske Ungdoms Anbringelse til Kunster og H aa nd værker«; 1796 holder han Talen ved dets Aarsfest, ved hvilken Lejlighed han, hvad der kan have sin Interesse at se, bl. A. udvikler, at Grundstenen for dette Selskab er Fordragelighed, og at Ud- bredelse af Oplysning er den sikreste Fremmer af Fordragelighed. I Talens Slutning retter han derefter en varm Tak til Tømmermester og Hof-Bygningsinspektør Andreas Kirkerup, der havde gjort udmærket Fyl- dest som Læremester for en mosaisk Lærling, men havde afslaaet at