Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

16 EN BETYDNINGSFULD LOV Æreserklæring for Politiretten og bøde 2 Rd. til Stadens Fattiges Hoved- kasse osv. osv. Det er, som Forordningen udtrykkeligt siger, »Kongens Hensigt at hædre Haandværkerne«, og til desmere Udmærkelse tor denne arbejdende Klasse af Borgere bestemmes det saa, at naar der bliver Plad- ser ledige blandt Stadens 32 Mænd, skal den halve Del deraf besættes med Fabrikører eller Haandværkere »samt at en Haandværksmester dertil strax skal udnævnes ved det første forefaldende Valg«. Det kan være endog nogen Tvivl underlagt — vi skulle nedenfoi komme tilbage hertil __ om Forordningen fik hele den indgribende Betydning, som Hen- sigten med den var, og som fra nogle Sider ivrigt ønskedes, medens det fra andre i endog höj Grad frygtedes, men afgjort er det, at Kjøben- havns Haandværkere ved denne Forordning naaede frem til at iaa Sæde i de 32 Mænds Forsamling, d. v. s. til at faa Andel i deres Bys Styrelse. Det var et stort og væsentligt Skridt fremad for dem, og at det kom dertil, skyldes i væsentlig Grad den i 1794 nedsatte Kommission. Kommissionen udtaler, at den med Sorg havde set, at »Böin af Foi- mue og god Opdragelse« næsten aldrig sattes til Haandværk. Heraf fulgte, at Haandværksarbejdet faldt »i deres Lod, som have liden Loi- mue og liden Oplysning«,-hvad der igjen førte til, »at Haandvæiksklas- sen i en vis Henseende ikke nyder den Agtelse, som den fortjenei og tilkommer«. Der er Varme i Kommissionens Ord, naar den derefter udbryder: »Adgang til borgerlig Hæder for en saa værdig, saa nyttig, saa talrig Klasse som Haandværkernes stemmer overens ikke alene med Retfærdighed og Billighed, men ogsaa med sand Statsklogskab, som ikke bor tillade, at en af de gavnligste Næringsveje i Landet mindre agtes og mindre søges end andre«, og Kommissionen har her særlig foi Oje, at Haandværkerne stod udelukkede fra Kjøbenhavns daværende Boigeiic- præsentation, de saakaldte »32 Mænd«1. Som vi nedenfoi skulle se, vai Tanken om, at Haandværkerne burde kunne indvælges i Kredsen af disse Mænd, ikke ny. Den havde været fremme en Menneskealder for og beröres i nogle af Lavenes Skrivelser til Kommissionen , men dcifoi har denne dog Æren af at have grebet 1 anken paa en saadan Maadc, at den nu gik over i Livet. Siges maa det i det Hele, at det store Ai- bejde, den udførte, aander levende Interesse for at faa Opgaven, der