Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

EN BETYDNINGSFULD LOV 15 Haandværkskommissionen saa sit Forbillede i den saa kraftigt og saa gavnligt gjennemgribende Landbokommission af 1786; i dens Forestilling af 1795 hedder det bl. A. saaledes: »Efter Kommissionens Mening bör Enhver, naar han har opnaaet Alder som myndig Mand, gives Adgang til, saa let og saa hastig som muligt, at bosætte, gifte sig og ernære sig og Familie ved den Haandtering, til hvilken han har anvendt sig. Der- ved vinder Stalen i Hensigt til Folkeformerelsen og Børneopdragelsen. . . Denne Grundsætning har været fulgt af Landbokommissionen ... og den er da af Deres Majestæt bleven bifaldet. Kommissionen holder for, at den ikke er mindre passende for Haandværksstanden1. Som Landbo- kommissionen vilde hojne Bondestanden, vil Kommissionen af 1794 höjne Haandværksstanden i dens hele Færd og Virksomhed. Men derfor blev dens Resultat ogsaa i mange Kredse imødeset med ikke ringe Forvent- ning. Overretsassessor J. H. Bürens siger saaledes 1799 i sin lille Bog: »Hvad kan der gjöres til HHåndværkernes Opkomst i Danmark?«, at han sikkert haaber, at »Kommissionen snart vil forskaffe os en fuldstæn- dig og paa rigtige Grundsætninger bygget ny Lov for Haandværkere«, og da Professor Rasmus Nyerup i sin Bog »Kjøbenhavns Beskrivelse« (1800) omtaler Byens Næringsveje imødeser han som Frugt af Kommis- sionens Arbejde en Tid, »da den störste Del af vore Haandværksfolk lige fra Mesterne til Drengene skal vorde det Modsatte af hvad de nu ere, vorde oplyste, kunstforstandige, agtede og ærede«. Forordningens Udarbejdelse tog mærkelig lang Tid. Om Grunden hertil kan der formentlig Intet oplyses nu, men sikkert er det, at der efter Resolutionen af 1798 gik over halvandet Aar, för Forordningen af 21 Marts 1800 udkom. Men saa kom den ogsaa med en lille fyndig Ind- ledning, der viser, at det Maal, Regeringen saa hen til, ikke var noget ringere end ved Forordningens Bestemmelser at skabe en hel ny Aand i den kjøbenhavnske Haandværksstand, en Aand, der kunde faa Indfly- delse paa denne Borgerklasses saavel moralske som økonomiske Forfat- ning. Alle Skikke, der bar Præg af ældre Tiders raa og vilde Sæder, forbødes; en Svend maatte ikke uden Mesterens udtrykkelige Samtykke revse nogen Dreng med Hug og aldrig begegne ham usömmeligt; begeg- nede en Mester en Svend med Skjældsord, skulde han gjöre ham en