Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

281 FORENINGSRÖRE nævnte Fællesudvalg udarbejdede Indstillingspunkter, der bleve Forenin- gens første Love, som dennes første og altsaa vigtigste Maal: »1. at virke til at skaffe den arbejdende Klasse Besiddelsen af de politiske Rettig- heder, som allerede ere dens retmæssige Ejendom, og 2. at virke til at skaffe den arbejdende Klasse den samme tilkommende Andel i de Rettig- heder, som de bebudede organiske Love og da navnlig Kommunalloven maatte give«1. Dette mildnedes noget i de endelige Love, som Foreningen fik den 5 Maj 1853, men det skal dog bemærkes, at de efter i § 1 at have slaaet fast, at Foreningens almindelige Formaal var at fremme den arbejdende Klasses materielle og aandelige Vel, i §§ 2 og 3 som særlige Maal fol- dens Virksomhed opstillede, »at virkeliggjöre og opretholde Arbejdernes grundlovmæssige politiske Rettigheder og at udvide deres Indflydelse paa Kommunens Anliggender« (§ 2) samt »at stræbe hen til en fri- sindet Reform af Lovgivningen om Næringsforholdene (§ 3)2. Tiden var stærkt politisk bevæget, og dette kom strax frem i For- eningen. Da dens Repræsentantskab, der talte 25 Medlemmer, første Gang blev valgt (Marts 1853), kom det til at bestaa af 12 Svende, 5 Me- stere og 8 i andre Stillinger, hvad der synes at have været en ganske passende Sammensætning, men som noget særlig Karakteristisk springer det frem, at det blev To fra den sidste Gruppe, der valgtes til Repræsen- tantskabets Formand og Næstformand, nemlig Redaktør Carl Ploug og Forvalter H. P. Frederiksen3. Foreningen hejste med andre Ord den national-liberale Fane i Kamp mod Bondevennerne, der ved Spörgs- maalet om en Sammensmeltning af Haandværkerdannelses-Foreningen og »Foreningen for Arbejdsklassens Vel« strax havde meldt sig og stillet sig fjendtlig ikke mindst mod Sammenslutningens ledende Mand, Rime- stad. J. -A. Hansen skriver i hoj Grad haanende: »En Mand, der i det offentlige Liv kun er bekjendt for den Ufortrødenhed, hvormed han stiller sig paa Valg til Folketinget den ene Gang efter den anden og falder, en Institutbestyrer Rimestad, der var bleven Formand for den syge Haandværkerdannelses-Forening, paatog sig at være den Læge, (ler af lo syge Foreninger vilde danne een karsk og stærk Forening«. Der