Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

290 FORENINGSRÖRE og Snedkersvende. Oldgeselforeningens Adresse til Regeringen om Dyr- tiden blev indbragt i Folketinget af J. A. Hansen, og de to Foreningers Bestyrelser gik sammen i en saa kaldet »Dansk Haand værkerforening«, der ved fo rskj ellige Lejligheder optraadte baade fagligt og politisk. Det skal endelig nævnes, at Redaktør Rugaard tilbød at referere Oldgeseller- nes Møder i »Folkevennen«, hvad ogsaa skete1. Det skulde herefter synes, som om Bondevennerne vandt frem, men i Virkeligheden var det ikke saaledes. Den af dem paa Arbejderforenin- gens Tomt oprettede »Kjøbenhavns Arbejderforening« kunde siel ikke trives. Allerede i April 1857 foreslog J. A. Hansen dens Ophævelse, da den ikke syntes at kunne naa over 190 Medlemmer. Man fulgte ham dog ikke, og saa vegeterede Foreningen videre under skiftende Formænd, Assistent M. Ström, Major Müllen, Skrædermester J. M. Odder og Müllen paany, til endelig Rimestad i November 1858 dukker op som Forenin- gens sidste Formand2. Han skrinlagde den uheldige Forening og op- rettede saa den bekjendte, endnu bestaaende »Arbejderforening af I860«. Trods Alt stod altsaa han og hans Parti som sejrende. Da Rimestads første Arbejderforening, »Arbejderforeningen af 1853«, var paa sit Höjeste, talte den opved 1500 Medlemmer3. Det var i Slut- ningen af 1854 og Begyndelsen af 1855. I det førstnævnte Aar samlede alle Frihedsvenner, ligegyldigt hvilket Parti de tilhørte, sig i Kamp mod det Ørstedske Ministeriums Fællesforfatning, der for Helstatens Skyld væsentlig vilde begrænse den ved Grundloven givne Frihed. Rigsdagens Folketing var blevet opløst, nye Valg skulde finde Sted, Frihedens Venner rustede sig af al Magt, og Regeringen lod en Række Bladredaktører til- tale, herimellem Rimestad for en Artikel i Arbejderforeningens Blad »Om den saakaldte Fællesforfatning«4. Der var stærk politisk Bevægelse, og Rimestad, der gjentagne Gange forgjæves havde søgt Valg, blev opfordret baade af Arbejderforeningen og »Folkevennernes Selskab« til at stille sig. Han gjorde det i ottende Kreds, og den 1 December 1854 blev lian her valgt ved Kaaring, hvorpaa han om Aftenen blev hyldet af Vælgere fra Kredsen og af Medlemmer fra de to Foreninger, der samlede i el Tog drog ud til hans Bolig paa Nørrebro5. Herefter kunde man tro paa Fred og Enighed i Foreningen. Men