Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

294 FORENINGSRÖRE Kontraktfrihed mellem en Mester og hans Svende om Lön, Arbejdstid, Opsigelse osv.1. Og som iøvrigt betegnende for Forslaget kan endnu nævnes, at Ingen maatte kunne opnaa at drive et Haandværk ved Be- villing, al den, der havde aflagt Prøven, skulde have Ret til at ned- sætte sig, hvor han vilde, og at der, hvis Indenrigsministeriet havde forenet beslægtede Haandværk til eet, skulde kunne meddeles Borger- skab som Mester i den samlede Profession osv. Den forhenværende Haandværker, Politikeren J. A. Hansen, der absolut ikke vilde aabne Dören for Kapitalismen, mødtes i de her nævnte Forslag med Svendenes Repræsentanter, der næppe vare yderligt gaaende i deres Meninger. Den ovennævnte Murerstrike viser del. Mursvendene skrev i Juli 1850 »ydmygst« til Magistraten om en Forhøjelse af Daglønnen, og da den viste Sagen fra sig, henvendte de sig i al Ærbødighed til Mesterne. Da heller ikke denne Henvendelse førte til det ønskede Resultat, opsagde de Arbejdet med fjorten Dages Varsel og ophørte saa den 18 Januar 1851 at arbejde. I den Anledning arresteredes nogle Svende, og Sagen kom for Kriminalretten, da det efter Frd. 21 Marts 1800 var en Forbrydelse, naar »noget helt Lavs Svende vedtage at forlade Arbejdet«. For al faa Sagen hævet, hvad ogsaa tilsidst lykkedes, tilskrev Mesterne Retten og udtalte bl. A., at Svendene »uanset den stedfundne Meningsforskjel uaf- brudt havde vist sig beskedne og velvilligen stemte mod Mesterne«. Tscher- ning gjorde yderligere Sagen lil Gjenstand for en Interpellation i Folke- tinget, og her blev Opmærksomheden henledet paa Modsigelsen mellem Grundlovens Frihedsparagrafer og den gamle Lavsforordnings Bestem- melser, Noget, »Fædrelandet« stærkt understregede og brugte som el Be- vis for Nødvendigheden af en snarlig Reform i Næringslovgivningen2. Trods det ganske betydelige Foreningsrore vare alle Former endnu næsten helt igjenneni de nedarvede. Bestræbelserne for at skalle den arbejdende Stand en forbedret Stilling havde ikke ført lil noget Resul- tat, men ganske karakteristisk er det dog i Lovene for Arbejderforeningen af 1853 at se Arbejdet for Standens materielle Vel sal foran Arbejdet for dens aandelige Vel. Det Eneste, der i saa Henseende fik Betydning, blev imidlertid Oprettelsen af to Sygekasser. De to konkurrerende For- eninger, Arbejderforeningen af 1853 og Folkevennernes Selskab, op-