Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FORENINGSRÖRE 295 rettede hver sin, og de to Institutioner, der gjorde betydelig Nytte, be- staa den Dag idag. De gamle Lavssygekasser vare i flere Retningeb upraktiske, de tog bl. A. kun Hensyn (il den paagjældende Lavssvend, ikke til hans Familie; Svendene vare jo oprindelig alle ugifte. Nu blev Meget sat i bedre Skik ved de lo nye Kasser, der begge kom i Gang i 1853. Det var Sadelmagermester P. C. Olsen og Bagermester Julius Mathiesen, der fik Arbejderforeningens Sygekasse i Stand, den Første blev dens Formand, den Anden dens Kasserer, og li vor meget man skjon nede navnlig paa Kassereren, kan ses deraf, at der paa Sygekassens toaarige Stiftelsesdag den 4 September 1855 blev holdt en Fest for Bagermester Mathiesen, ved hvilken der blev overrakt ham en Sølv- pokal med Indskriften: »Bramfri og opofrende Virken for Andres Vel er Mandens sande Hæder«. Formanden, der var en af Talerne ved den Lejlighed, gjorde forøvrigt i 1866 i et lille Skrift fyldigt Rede for Sygekassens Virksomhed, og bande Formand og Kasserer bleve begge i deres Stillinger til deres Død, P. C. Olsen døde den 7 Juli 1870, Julius Mathiesen den 21 Marts 1878. Deres Portræter findes i det Jubilæums- skrift, som »den almindelige Syge- og Alderdoms-Understøttelses-For- ening af 1853« udgav i September 18781. Hvad dernæst Folkevennernes Syge- og Begravelseskasse angaar, da blev Oprettelsen af den foreslaaet af Skomagermester Johan P. Borch og Drejer A. J. Andreasen. Redaktør J. A. Hansen blev dens første P ormand, men allerede i 1854 blev han afløst af Skomagermester Borch, der holdt ud som dens Formand og Kasserer vistnok til sin Død den 28 Februar 18802. Det er en Mand, hvis Navn vi atter og atter have mødt rundt om i Foreningerne. Han gik stærkt imod Rimestad i 1853, men dog stod han ved dennes Side, da der i 1860 blev Tale om Ophæ- velsen af »Kjøbenhavns Arbejderforening« til Fordel for »Arbejderfor- eningen af 1860«. Borch, der 1835 var bleven Dannebrogsmand som Kommandersergeant i Livjægerne, regnedes i Skomagerlavet til dettes »urolige Hoveder«, der holdt sammen i en af dem dannet »Skomager- mesterforening«, hvis Formand han var fra 1855 til 1860. Han var i det Hele med overalt lige fra Haandværkerdannelses-Foreningen til Haandværkerforeningen. I den første var han Formand i 1851 og i