Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

20 STANDEN, DER SKULDE HJÆLPES I Krisliern Il’s saa kaldede verdslige Lov hedder det, at alle Borgersønner skulle lære et Haandværk, for de give dem til Kjöbmandsskab, »paa del om Armod ginge dem paa, de da maatte bruge samme deres Haandværk og have Gavn deraf«1. Men til Samfundets fine Portion regnedes de ikke derfor. Da der 1621 udkom en Bestemmelse om, hvad og hvormeget der maatte drikkes ved Brylluper, opstilles der en tredelt Skala. Først komme Borgemestere, Raadmænd, fornemme Borgere og Kjøbmænd, som give 2 Mk. eller derover i aarlig Skat; derefter »andre Borgere«, som give 1 Mk., og saa endelig »gemene Borgere, Haandværkere og Haandværksfolk«2. Haandværkerne staa ikke hojt, hvad der faar sit Ud- tryk ved Gjennemførelsen af de Privilegier, som Kjøbenhavn fik ved Byens Belejring af Svenskerne. Da Karl Gustav i Begyndelsen af 1658 truede Kjøbenhavn, fik Byen Løfte om, at dens Privilegier skulde blive forbedrede. Da Faren gled over ved Fredsslutningen i Roskilde, synes det imidlertid at skulle trække ud med Løftels Indfrielse, hvorfor 66 Borgere i Maj s. A. sendte Magi- straten en indtrængende Opfordring om at gjöre Sit til, at Privilegierne bleve givne3. Herefter afgik der den 9 Juni 1658 et til Kong Frederik III stilet Andragende, der var underskrevet af Byens Borgemestere og Raad- mænd saml 87 Borgere4, og samtidigt med at det nu ved Karl Gustavs Fredsbrud blev til Alvor med Kjøbenhavns Belejring af den svenske Hær, afgav Kong Frederik med Rigsraadets Samtykke et nyt Tilsagn om de ønskede Privilegier, idet der kun holdtes igjen med Hensyn til Op- rettelsen af et 32 Mands Borgerraad5. Hermed forelaa Privilegierne dog endnu ikke i nogen endelig Form, hvorfor 90 Borgere under 30 Oktober s. A. anmodede Borgemestere og Raad om at arbejde for, at de »jo för jo bedre« kunde komme fil at foreligge under Kongens Haand og Segl med alle tilstedeværende Rigsraaders Samtykke og Underskrift6. Andra- gerne gik her udenvidere ud fra, at Borgerraadet, de 32 Mænds Forsam- ling, hørte med til Privilegierne, og saa kom disse, daterede den 24 Marts 1659, med Randet som integrerende Bestanddel. Kjøbenhavn blev en Stabelstad og fri Rigsstad og saa tillige en fri Rigens Stand med Stemme i »hvad Riget til Bedste delibereres kan, til hvilken Ende Borgemester og Raad tillige med Borgerskabet maa udvælge 32 af de bedste og for-