Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

INDLEDENDE BEVÆGELSER 329 betænkning. Her blev han stanset af Dirigenten med en Anmodning om at holde sig til Sagen, og da han desuagtet lortsatte, førte del til, at han efter paany al være bleven stanset, erklærede al ville forlade Talerstolen, da han mærkede, al Ingen kunde faa Ordet, der havde en fra Dirigenten forskj ellig Mening, hvad Rimestad protesterede imod. Forøvrigt lød det fra Tømmersvend Wilhelmy, der havde været Medlem af Komiteen, al det var helt usandt, hvad Tilly mente at kunne berette om Oldgeselforeningen, en Udtalelse dennes tilstedeværende Formand Bagersvend H. F. Jacobsen senere tiltraadte, og J. A. Hansen fremsatle en Tvivl om Haandværkerforeningens Ret til at repræsentere Haand- værkets Mestere; han har sikkert tænkt paa, at Foreningen kun havde el ringe Medlemsantal, ikke fire Hundrede1. De modsatte Anskuelser ere her bestemt præciserede overfor hin- anden. Men det Hele var dog kun en Forpostfægtning, Interessen samler sig om Haandværkerforeningen, der som sagt var i Bevægelse, og dens fra 4 Januar afholdte ugentlige Bestyrelsesmøder satte Resul- tater i, at den i Marts udsendte et lille Skrift og i Juli forestod et stort Møde, det første almindelige danske Haandværkermøde, der allerede som saadant har Krav paa Opmærksomhed. Der var Repræsentanter ved det fra hele Landet, ikke at tale om at Haandværkerforeningen og Old- geselforeningen her gik sammen, ganske som Tilly havde ønsket det. Saavel Bagersvend Jacobsen som Tømmersvend Wilhelmy deltog i det trods deres Udtalelser ved Mødet den 22 Maj i Arbejderfor- eningen2. Hvad nu først det lille Skrift angaar, da er dets Navn »Et Par Ord om de i afvigte Rigsdagssession fremsatte Forslag og Ytringer betræffende Haandværksdriften«, det er imidlertid en höjst ubetydelig Pjece, der nær- mest kun udmærker sig ved de stærke Udtryk, det bruger om Modstan- derne. Deres Tale er løs og overfladisk, den viser deres store Ukyn- dighed og røber en underlig Forvirring i deres Tanke; hvad de ville, er støttet paa løse og lu flige Ideer, de jage efter Knaldeffekt osv. Man kunde bereiter tro, at Pjecen skulde være gieden ubemærket hen, men det gjorde den ikke, den fremkaldte endog to Modskrifter: »Løse Blade angaaende Næringssporgsmaalet« af F. Chr. Beyer og »Svar til Haand- 42