Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
330 INDLEDENDE BEVÆGELSER
værkerforeningen« af C. V. Rimestad. Af disse er det første afgjort
det interessanteste, det gjör Front til to Sider. Del er absolut imod al
Næringsfrihed og derfor en Modstander bl. a. af Rimestad, men ved
Siden heraf vender det sig ogsaa imod bande Oldgeselforeningen og
Haandværkerforeningen, der begge betragtes som kun uheldige For-
svarere af Lavenes Sag. Men« spørger man saa om, hvem og hvad
F. Chr. Beyer var, faar man intet Svar, Navnet er aabenbart et Pseu-
donym, del findes ikke i Kjøbenhavns Vejviser; hvem det dækker
over, synes næppe at kunne oplyses mere, men den Paagjældende har
aabenbart været godt kjendt med Forholdene.
Ganske paa Tilly’s Maner siger han om de to ovennævnte For-
eninger, at »hver for sig have de ingen Avtoritet, men forenede danne
de Landets næsttalrigste Stand og ere som saadanne berettigede til at
fordre, hvor de ellers maatte andrage«. Standen skal gjöre sig gjæl-
dende, og det maa da kunne sættes igjennem, at det Lovudkast, som
nu formentlig vil komme, sendes Haandværksstanden til Erklæring, for
det forelægges i Rigsdagen. Det er særlig Haandværkerforeningen, han
herom henvender sig til, men han er langtfra sikker paa, at den vil
følge hans Opfordring, og han er i det Hele slet ikke venlig sindet
imod den. I det Synderegister, han opruller for den, gaar han tilbage
til 1847, da den for at svare paa Kjøbenhavns Lavskomites Betænkning
indsamlede Erklæringer fra Lavene. »Det havde været Poreningens
Hverv — hedder det — ikke alene at samle disse Erklæringer, men at
dette Materiale at udarbejde ogsaa en udførlig Kritik over Motiverne,
der havde ledet Kommissionen, Noget, der var fuldt saa vigtigt som en
blot Imødegaaen af Indstillingspunkterne, men delte indlod den sig
ikke paa, . . . den indsendte dem uden saa at sige al tilføje et Ord«.
Da Oldgeselforeningen senere endog tre Gange henvendte sig til den
med Anmodning om Samarbejde, var Resultatet hver Gang det samme,
et koldt afvisende Svar; istedenfor at knytte Mestere og Svende sam-
men har den væsentlig bidraget til, at Afstanden mellem dem er bleven
större. Og nu — nu er hele Resultatet af dens mange Møder i snart
tre Maaneder kun bleven en lille Brochure paa nogle faa Sider; den