Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
332 INDLEDENDE BEVÆGELSER nærmere set er hans Skrift kun en Omskrivning af Foreningens Pjece. Hans Opfattelse af Næringssporgsmaalet er den selv samme som Haand- værkerforeningens, kun at lian udtaler sig tydeligere ved gjentagne Gange at erklære sig for, hvad han kalder, Næringstvang, og idet han støtter den Tillyske Paastand, at kun Haandværksstanden selv kan have et rigtigt Indblik i Næringsforholdene, bryder han Staven over den kom- binerede Lavskomites Indstilling, som han væsentligt betragter som J. A. Hansens Værk — Tilly er i det Hele den Eneste, der finder Naade for Hr. Beyers Øjne — og saa slaar Rimestad Haandværker- foreningens og den Beyerske Pjece i Hartkorn og siger: »Det er Hoved- fejlen ved dem, al de hverken forstaa Andre eller sig selv«. Det Beyerske Angreb paa Haandværkerforeningen synes ikke at have baaret nogen Frugt, Foreningen arbejdede videre. Malerinester A. C. Geisler, en anset og dygtig Haandværker, en forstandig og brav Mand, var fra 1853 Foreningens Formand, og som nærmeste Medhjælp havde han Næstformanden Sadelmagermester P. C. Dinesen og Foreningens Sekretær Lasenius Kramp. Denne Sidste er som Regel den, der fører Pennen for Foreningen; men den ovenfor nævnte mindre heldige Pjece »Et Par Ord« er dog næppe skrevet af ham, hans Stil synes i alt Paid ikke at præge den, men ligegyldigt hvem der har skrevet den; der staar paa dens Titelblad »udgivet af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn«, og den blev af Foreningen udsendt ikke alene til alle Kjøbenhavns Haand- værkslav men ogsaa til alle Landets Haandværkerioreninger. Sagen var nemlig, at Bevægelsen ogsaa var naaet til dem. Tilly kunde sende Bestyrelsen Breve herom, som lian havde modtaget ira Foreningerne i Aarhus, Stubbekjøbing og Nykjøbing paa Falster1. Et hele Landet omfattende Haandværkermøde viste sig derfor som Maalet, der burde tilstræbes, og i Bestyrelsesmødet den 23 April blev man enig om, at der skulde udarbejdes nogle Punkter, der kunde lægges til Grund for en Diskussion paa et saadant almindeligt Haandværkermøde, der burde indgaa med en Indstilling til Indenrigsministeriet. Og saa Log man fat. Et Udkast til en saadan Indstilling blev drøftet af Bestyrelsen i endog tre Møder den 2G og 30 April samt 20 Maj og forelagdes derefter privat for tolv Oldermænd den 28 Maj ligesom — ogsaa privat — for Old-