Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
INDLEDENDE BEVÆGELSER 339 Naar Indstillingen afviser de almindelige statsøkonomiske Teorier og vil have Sagen behandlet »i al sin Naturlighed«, kommer den afsted som Jesper Ridefoged, der mener, at Jorden er flad som en Pandekage, fordi hans egne Ojne viste ham det. Haandværkerforeningen, der staar bagved Mødet, kan umuligt betragtes som hele Haandværksstandens Repræsentant, den burde snarere hedde Oldermandsforeningen end Haandværkerforeningen. »Oldermændene ere (tilligemed Lavsskrivere og Oldgeseller) Lavsvæsenets Embedsmænd; deres Bestillinger ere Leve- brød, mere og mindre fordelagtige, eftersom Skik og Uskik har ud- viklet sig i de respektive Lav, vistnok kun Levebrød paa Tid, men Nidkjærhed i Tjenesten sikrer Gjenvalg; det er en Nødhavn for nogle Mestere, hvis Bedrift er gaaet tilbage, eller som have tabt Lysten og Kraften til al fortsætte den, og de ere for Andre, der ikke trænge til dette Bierhverv, en Skueplads for deres Forfængelighed, en Tumleplads for deres borgerlige Vigtighed. Det er derfor intet Under, at Lavs- væsenet i Oldermændene har sine tapreste Forsvarere, kunde man til- byde nogle af disse agtbare Mænd livsvarige Pensioner af Statskassen og andre af dem anselige borgerlige Ombud, saa vilde en stor Del af Modstanden mod en Reform i Næringsvæsenet ophøre«. Her ser »Fædrelandet« imidlertid ikke rigtigt. Oldermændene vare paa ingen Maade økonomisk bundne til Lavene; der var langt mere Tro paa Sagen og personlig Overbevisning i saa Henseende hos dem, end Bladet mener at kunne gaa ud fra. Men det har væsentlig Ret, naar det siger, at Indstillingen ingen virkelige Indrømmelser gjör. »Fædre- landet« ser her navnlig paa Prøverne, som det ikke selv tillægger nogen Betydning. Det henviser til, at vor vigtigste Næringsvej, Agerbruget, ingen Prøver har, og siger: »Lad Enhver selv afgjöre, hvad han bedst veed, vil og kan«. Med delte for Öje kan del ikke finde sig i, at Ind- stillingen fordrer udvidede Mesterprøver, en teoretisk Prøve ved Siden at den praktiske, vil have Prøver i Fag, der lidligere ingen havde, ja vil have en Prøve for Fabrikanter. »Man ender formodentlig med at forlange et helt Haandværks- og Fabriks-Universitet for hele Monar- kiet (!) med Snedkerartium, Skræderfilosofikum og Børstenbinderaitestats og med Malermester Tilly til Rector magnificus«. 43*