Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDENDE BEVÆGELSER
339
Naar Indstillingen afviser de almindelige statsøkonomiske Teorier og
vil have Sagen behandlet »i al sin Naturlighed«, kommer den afsted
som Jesper Ridefoged, der mener, at Jorden er flad som en Pandekage,
fordi hans egne Ojne viste ham det. Haandværkerforeningen, der staar
bagved Mødet, kan umuligt betragtes som hele Haandværksstandens
Repræsentant, den burde snarere hedde Oldermandsforeningen end
Haandværkerforeningen. »Oldermændene ere (tilligemed Lavsskrivere og
Oldgeseller) Lavsvæsenets Embedsmænd; deres Bestillinger ere Leve-
brød, mere og mindre fordelagtige, eftersom Skik og Uskik har ud-
viklet sig i de respektive Lav, vistnok kun Levebrød paa Tid, men
Nidkjærhed i Tjenesten sikrer Gjenvalg; det er en Nødhavn for nogle
Mestere, hvis Bedrift er gaaet tilbage, eller som have tabt Lysten og
Kraften til al fortsætte den, og de ere for Andre, der ikke trænge til
dette Bierhverv, en Skueplads for deres Forfængelighed, en Tumleplads
for deres borgerlige Vigtighed. Det er derfor intet Under, at Lavs-
væsenet i Oldermændene har sine tapreste Forsvarere, kunde man til-
byde nogle af disse agtbare Mænd livsvarige Pensioner af Statskassen
og andre af dem anselige borgerlige Ombud, saa vilde en stor Del af
Modstanden mod en Reform i Næringsvæsenet ophøre«.
Her ser »Fædrelandet« imidlertid ikke rigtigt. Oldermændene vare paa
ingen Maade økonomisk bundne til Lavene; der var langt mere Tro
paa Sagen og personlig Overbevisning i saa Henseende hos dem, end
Bladet mener at kunne gaa ud fra. Men det har væsentlig Ret, naar det
siger, at Indstillingen ingen virkelige Indrømmelser gjör. »Fædre-
landet« ser her navnlig paa Prøverne, som det ikke selv tillægger nogen
Betydning. Det henviser til, at vor vigtigste Næringsvej, Agerbruget,
ingen Prøver har, og siger: »Lad Enhver selv afgjöre, hvad han bedst
veed, vil og kan«. Med delte for Öje kan del ikke finde sig i, at Ind-
stillingen fordrer udvidede Mesterprøver, en teoretisk Prøve ved Siden
at den praktiske, vil have Prøver i Fag, der lidligere ingen havde, ja
vil have en Prøve for Fabrikanter. »Man ender formodentlig med at
forlange et helt Haandværks- og Fabriks-Universitet for hele Monar-
kiet (!) med Snedkerartium, Skræderfilosofikum og Børstenbinderaitestats
og med Malermester Tilly til Rector magnificus«.
43*