Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

340 INDLEDENDE BEVÆGELSER Hvor var det længe siden, at Tilly havde skrevet sin Artikel i »Ber- lingske Tidende«, men den blev, som det vil ses, endnu erindret. Det var imidlertid slet ikke gaaet, som han havde villet det. Haandværker- foreningen og Oldgeselforeningen vare nok optraadte sammen, men uden Resultat, og hvor vare de Mænd af Standens Midte bievne af, som skulde have optraadt som dens Talsmænd. Der var udkommet to lavsvenlige Pjecer »Lavsindretning kontra Næringsfrihed« af Chr. F. Mayer og »Om Næringslovgivningen i Almindelighed og Lavsvæsenel samt Haandværksdriften i Særdeleshed« af L. Nissen, det var det Hele. Men det første Forfatternavn er afgjort et Pseudonym, der ikke ind- lagde sig nogen stor Ære, Rimestad mener at kunne skrive om Bogen: »Den forvirrede Tankegang, meningsløse Stil, ja Brugen af Skilletegnene røber, at Forfatteren er den samme Person, som tidligere har skrevet »Et Par Ord«; der gives ikke samtidig to Personer, som skrive saa snurrigt, saa ensartet snurrigt«1. Og hvad L. Nissen angaar, da var han en afskediget, snart 64aarig Ingeniør-Oberst Ludvig Nissen, der i og for sig er god nok, men han var kun ikke Haandværker. Skjöndt han godt ser Fejl ved forskjellige Lav, der bör rettes, holder han stærkt paa Lavsvæsenet; det skal beskytte mod Spekulation og Kapitalisme. Inderst inde synes for ham dog den bedste Samfundsbeskyttelse at være at finde i en udvidet Anvendelse af det monarkiske Princip. Hvilken Rolle Tilly spillede ved det store Haandværkermøde, er det ikke muligt nu at oplyse; han var selvfølgelig med ved det, han mødte som Delegeret fra Kjøbenhavns Malerlav. Men der kan næppe være Tvivl om, at denne ivrige og intelligente Mand, den forhenværende Kunstner, der sad inde med Akademiets baade lille og store Sølv- medalje, den fleraarige Borgerrepræsentant og mangeaarige Oldermand, der lagde stor Vægt paa Haandværksstandens Betydning, nok har halt et Ord at sige her. Men der kan som nævnt Intet oplyses herom — saa lidt som det kan oplyses, hvorfor Sejlmager Weilbach negier at modtage Valg til Haandværkermødets Deputation, hvorfor Kobbersmed Fugmann, Mødets Dirigent, hverken sætter sit Navn under den origi- nale Indstilling til Indenrigsministeren2 eller under Referatet af Mødet i Haandværkerforeningens Bestyrelsesprotokol, det er kun paraferet af