Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DEN AFSLUTTENDE KAMP 349 en lille Pjece »Om Næringssporgsmaalet«, der blev udgiven af »den paa det almindelige Haandværkermøde i 1856 nedsatte Komite til at vare- tage Næringssagen«, og Obersten ender Pjecen med at sige, at hvor sikre Rigsdagens to Ting end mene at kunne være ved deres Med- lemmers Fædrelandssind og Kundskabsfylde, burde de »benytte sig af den efter Grundloven Rigsdagen tilkommende Myndighed for at høre Repræsentanterne for de i denne Sag især interesserede Fag, at høre af disse Klasser valgte Delegerede for saaledes at vinde det rette Grundlag, hvorpaa de nye Forslag i Næringslovgivningen bör bygges«. Haandværksstanden skal officielt høres, og Næringslovforslaget skal først forelægges Rigsdagen efter de nye Valg i 1858, var altsaa, hvad de to Pjecer fordrede, men vilde Regeringen lytte til disse Krav? Den havde ogsaa arbejdet, og Otto Müller kunde i sin ovennævnte Artikel i Berlingske Tidende for den 17 September oplyse, at sex Amtmænd, Kjøbenhavns Magistrat og Flertallet i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation havde sluttet sig til de af ham udarbejdede Lovudkast; at fire Amt- mænd og Industriforeningen havde udtalt sig for en videre gaaende Næringsfrihed, og at kun syv Amtmænd, Kjøbstadforeningen og Mindre- tallet i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation havde ønsket den foreslaaede Ordning begrænset navnlig ved Bevarelsen af Duelighedsprøver1. Rege- ringen var altsaa væsentlig bleven støttet ved de indkomne Erklæringer og Andragender. Men den kunde jo muligvis blive paavirket ved den af Haandværkerforeningen besluttede Masseadresse, hvis den kunde naa et stort Antal Underskrifter, og hertil sattes der et stort Haab. Der var gjort et betydeligt Arbejde, da ,\dressen den 4 Avgust blev udsendt, og Indbyderne, der gik i Spidsen, vare den af det almindelige Haand- værkermøde i 1856 udnævnte Komite til at varetage Næringssagen for den danske Haandværksstand med tretten Underskrifter, en Komite for de danske Handelslav med sex Underskrifter og Bestyrelsen for Old- geselforeningen i Kjøbenhavn med syv Underskrifter2. Skade dog, at Adressens Text maa betegnes som kun mindre heldig. Den var lang, meget for lang, den fyldte 28 Sider i Oktav og 10 Sider i Folio — i disse to Formater foreligger den trykt — og saa var dens skruede Sprog ikke let at forstaa. I filosofiske Vendinger om Statens