Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

350 DEN AFSLUTTENDE KAMP Idée og Individets Frihed m. m. gik den ud paa at heromme den da- værende danske Næringslovgivning som den sande Næringsfrihed i Mod- sætning til den ubundne Næringsfrihed, der søgtes indført og et Sted kaldes »en sildig Efterbyrd af den extreme Bevægelse, som allerede praktisk gjorde sig gjældende i den franske Revolution af 1789«, og som i alle Henseender vilde have en skadelig Indflydelse paa Nærings- standen og derigjennem paa hele Samfundet. Adressen ender derefter med at udtale et Haab om, at der maa blive skjænket Sagen en alvor- lig og alsidig Drøftelse, inden nogen Beslutning tages. Afgjörelsen var saa vigtig, at den ikke burde finde Sted ved en enkelt Rigsdagsbeslut- ning, Folket burde gjennem nye Valg afgive en besterntere Viljes- tilkjendegivelse, og særlig burde der af Regeringen indhentes Erklæ- ringer fra de i Sagen nærmest Interesserede. Baade »Flyveposten« og »Tiden« gjengav Adressen fuldtud1, og naar det strax fra forskjellige Steder forlød, at Adressen ikke behagede, er det kun naturligt, men det synes dog ikke al have haft Indflydelse paa Tilslutningen til den ved Underskrifter, og igjcnnem »Fædrelandets« voldsomme Optræden imod den, faar man ligesom et Indtryk af, at den Bevægelse, den repræsenterede, ikke betragtedes som ufarlig for det Re- sultat, som Bladet ønskede. »Fædrelandet« skriver: »Fryder og glæder Eder, I Lavsvæsenets forstokkede Tilbedere. Efter forlængst at være slaaet afmægtig til Jorden paa den sunde Menneskeforstands Gebet, er Eders Afgud bleven Gjenstand for spekulativ Behandling. Lavsvæsenet liar endelig opnaaet, hvad det saa længe savnede; det har fundet sin spekulative Filosof, der maaske staar uovertruffen i souveræn Lige- gyldighed mod historiske Kjendsgjerninger og sine Samtidiges Oplys- ning, men i all Fald næppe staar tilbage for sine spekulative Kolleger i dristige Postulater, gaadefulde Sætninger, svimlende Ordsammenstillinger og i den Færdighed, hvormed han forstaar at sætte sig ud over alle al- mindelige logiske Hensyn«. I Bladets bekjendte stærke Sprog kaldes Forfatteren »Lavsvæsenets Erasmus Montanas«, »Lavsvæsenets filosofiske Haleneger«, og saa nævnes han endnu som »Reaktionens utrættelige Ind- lægsskriver Niels Levinsen«. Det er, hvad Bladet ogsaa fik at høre, næppe fint af det at navngive Overretsprokurator Niels Levinsen som