Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DEN AFSLUTTENDE KAMP 351 Forfatteren, men »Fædrelandet« var lians ivrige Modstander, han be- nyttedes nemlig som Raadgiver af »Reaktionen«1. Adressen gik dog sin rolige Gang saavel i Kjøbenhavn som i Pro- vinsbyerne. I Kjøbenhavn fik den 6920 Underskrifter, i Aarhus 920, i Odense 673, i Aalborg 490, i Kolding 435, i Helsingør 406, i Randers 388 osv., i Alt c. 15000. Det var altsaa med rig Tilslutning, at en Ni- mands-Deputation fra Indbyderne med Malermester Geisler som Ord- fører den 29 September kunde overlevere Adressen til Indenrigsministeren, der nu dog ikke længere var P. G. Bang, der i 1855 havde besvaret Rimestads Forespørgsel i Folketinget. I ikke fuldt to Aar havde efter ham først kgl. Bankkom missær Etatsraad C. F. Simony været Indenrigs- minister, derefter Kammerherre I. J. Unsgaard, og nu var det den for- henværende Professor ved Universitetet Etatsraad A. F. Krieger, en levende og slagfærdig Politiker, en fuldblods National-Liberal, der saa op til Næringsfriheden som et straalende Ideal. Paa ham har det næppe gjort noget stort Indtryk, al Geisler lagde Vægt paa de mange Under- skrifter, Adressen havde faaet, til Trods for at den fra mange Sider var bleven modarbejdet, ikke altid med de hæderligste Midler. Hans Svar gik kort og godt ud paa, »at Lovudkastet var færdigt og havde erholdt Hs. Maj. Kongens Underskrift til Fremlæggelse i Rigsdagen«2. Det var sikkert ikke med blide Følelser, at Deputationen forlod Mi- nisteren, hele det udførte store Arbejde syntes omsonst, ti var der Noget at haabe af Rigsdagen, saaledes som den var sammensat? Kun i dens Folketing sad der nogle Haandværkere, i alt fire, fra Kjøbenhavn Sadel- magermester C. A. F. Christensen og Tømmermester H. Kayser, fra Rönne Urmager J. F. Petersen og fra Nyborg Bogbinder J. N. Gomard, og dem stolede man ikke paa. Ved den endelige Afstemning stemte da ogsaa de tre Førstnævnte for den nye Næringslov, kun Gomard stemte imod. Og nu skulde altsaa Sagen uden Ophold forelægges denne Rigs- dag, saaledes som det ogsaa skete to Dage efter. Den 1 Oktober fore- lagde Indenrigsminister Krieger Næringslovforslagel i Folketinget, ikke dog de to Müllerske Udkast, men et paa Grundlag af dem i Mini- steriet udarbejdet Forslag, der samlet behandlede saavel Kjøbenhavn og Kjøbstæderne som Landet. Det var mere sammentrængt og paa enkelte